Hvidhalet hjort får gevir

Når gæster ser GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs hvidhalede hjorte i deres anlæg ved det nordamerikanske område, er det nu blevet nemt at spotte, hvilket et af dyrene, der er hannen. Han er nemlig begyndt at få gevir.

- Pt. er geviret ikke særlig stort, så det ser bare ud som to små tapper. Og det bliver ikke ret stort i år, forklarer biolog og kurator i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.

- Så længe bukken stadig er så ung, bruger han stadig energi på at vokse, så der går nogle år, inden han får et stort flot gevir.

Skal gøre indtryk på hunnerne
Som hos langt de fleste hjorte får hannerne et gevir. Men der er en enkelt art af hjorte, hvor hunnerne også får sig et gevir.

- Gevirerne er vigtige for at kunne forsvare sig. Hannerne bruger dem til at kæmpe om hunnerne med andre hanner. Normalt har hun-hjorte ikke den store grund til at kæmpe om noget, da der normalt er rigeligt med føde, hvor de lever. Men for rensdyr kan det være svært at få nok mad om vinteren, når der er meget sne, forklarer biologen og tilføjer:

- Derfor beholder rensdyrhunner deres gevir, så de kan forsvare et område med lav, som de har brugt energi på at skrabe fri for sne. De beholder derfor ofte deres gevir længere end hannerne, der smider deres, når parringssæsonen er slut. Men ved at have et gevir og holde på det i længere tid har de drægtige hunner større chance for at få det mad, de har brug for.

Hvidhalet hjort lever i et andet klima end rensdyr, og hunnerne har derfor ikke brug for gevirer. Så her er det blot hannerne, der skal imponere hunnerne med et stort flot gevir, samtidig med at de skal holde andre hanner væk. Derfor er det ikke nødvendigt for hunnerne at have et gevir, så det er de ikke udstyret med fra naturens side.    

Frem i varmen, væk i kulden
Hannernes gevir begynder at vokse frem i det sene forår, og så har hannerne det om sommeren og om efteråret. Gevirer er et af de hurtigst voksende typer pattedyrsvæv i verden, og hos nogle arter kan de vokse over en cm om dagen.
Mens geviret vokser, er det dækket af en fint lag hår, som kaldes bast. Det leverer blod til geviret, så det kan vokse.

- Når geviret er færdigt med at vokse om efteråret, begynder hannen at feje basten af ved at skrabe det mod jord og træstammer. Det kan se lidt blodigt ud, men er dog ufarligt for dyret. Nu er han klar til at imponere hunnerne og kæmpe med andre hanner om dominans, fortæller biologen.

De hvidhalede hjorte smider geviret helt i vintermånederne, og til foråret begynder processen forfra.