Kæmpeoddere styrer deres drægtighed

Kæmpeodderne er et godt eksempel på en del af formålet med GIVSKUD ZOO og mange andre zoologiske haver, nemlig research og forskning.
Man ved ikke meget om kæmpeoddernes levevis, men efter de er kommet til zoologiske haver, hvor det har været muligt at studere dem på tættere hold, er der samlet mere viden om arten. Og en af de mere fascinerede områder er kæmpeoddernes reproduktion, som de kan styre på flere måder. 

- De kan både udskyde tidspunkt for fødsel, de kan have dobbelt drægtighed, og de kan resorbere et foster. Så arten har lavet nogle ret seje evolutionære tilpasninger, fortæller den faste dyrepasser hos kæmpeodderne i GIVSKUD ZOO, Francois Lemonnier. 

Tre former for styring
Der mangler stadig en masse forskning, før vi kan være helt sikre. Men observationer tyder på, at kæmpeodderne kan styre deres drægtighed og fødsler på flere forskellige måder. For eksempel kan de have det, man kalder forsinket implantation eller forlænget drægtighed.

- Det betyder, at et æg bliver befrugtet. Men i stedet for med det samme at binde sig til livmodervæggen, bliver det beskyttet i en lille kapsel, og så bevæger det sig rundt i æggeledere og livmoder, indtil miljø for drægtighed og fødsel er mere gunstigt. Så sætter kapslen med ægget sig fast på livmodervæggen, så det kan udvikle sig, forklarer Francois Lemonnier og tilføjer, at det blandt andet også ses hos sæler,  i mårfamilien og hos rådyr.

Dobbelt drægtighed er også noget, man har observeret hos kæmpeoddere. Det vil sige, at hunnen bliver drægtig. Og ikke længe efter, bliver hun drægtig igen. Hvis første kuld dør i livmoderen, er andet hold stadig i gang.

- Der er et eksempel fra en zoologisk have, hvor man forventede fødsel hos en kæmpeodder på et bestemt tidspunkt. Men det skete ikke. Til gengæld kom der unger godt 45 dage senere. Og da oddere har en drægtighedsperiode på 65 dage, ville hunnen ikke kunne nå en fuld drægtighed efter tabet af første kuld. Så begge kuld har været i gang samtidig - bare forskudt, fortæller Francois Lemonnier.  

Dobbelt drægtighed er også kendt fra blandt andet harer og kænguruer.

Endelig kan kæmpeoddere tilsyneladende resorbere sine fostre.

- Det betyder, at moren i stedet for at føde et dødfødt foster optager det i kroppen. Det kan også være at udviklingen af et eller flere fostre stoppes, og de resorberes, hvis for eksempel moren sulter og vil have svært ved at føde alle fostre. Og det er ret smart fra et evolutionært synspunkt, både fordi hunner er mere sårbare, når de er i fødsel, og fordi ressourcerne, der er brugt til at danne fostrene, ikke går til spilde, forklarer Francois Lemonnier.

Hurtigt på den igen
Kæmpeoddere bliver kønsmodne, når de er cirka to et halvt år, og når de er i brunst parrer de sig flere gange om dagen. Altid i vandet. Og ofte giver det pote, Kæmpeodderne får typisk to til fire unger ved en fødsel, fortæller Francois Lemonnier: 

- Det er meget nemt at få kæmpeodderunger. Kunsten er, at få dem til at overleve. Tidligere har der været en dødelighed på over 80 % blandt unger i zoologiske haver. Det skyldes, at odderne er meget følsomme over for stress, og både forældre og større søskende kan finde på at spise små unger, hvis de bliver forstyrrede. Men i og med at vi lærer mere om kæmpeodderne, bliver det nemmere at styre processen, og vi kan agere, hvis vi oplever udfordringer med reproduktion.

Hvis kæmpeoddere oplever tab af kuld, betyder det ikke, at der er lange udsigter til, at næste kuld kommer:

- De kan være i gang med parring dagen efter igen, siger Francois Lemonnier, som håber, at der snart kommer et nyt kuld odderunger i GIVSKUD ZOO. Seneste kuld blev født i maj 2017.