lukket

Kapivarerne blev kønsbestemt

05. december 2017
Det er ikke en helt nem eller ufarlig opgave at indfange en kapivar, så flere måtte hjælpe til, da GIVSKUD ZOOs fire kapivarer skulle kønstestes.

Dyrepasserne Christina Kolbæk og Thomas Kolbæk gik forrest. Bagved stod dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen og biolog Kim Skalborg Simonsen klar. De skulle hjælpes ad med at indfange GIVSKUD ZOOs fire kapivarer, så det kunne blive undersøgt, hvilket køn de er.

- Når kapivarer er små, ligner hunner og hanners kønsorganer hinanden meget. Vi havde en ide om, at den vurdering, der blev lavet på vores kapivarer som unger, måske ikke var helt korrekt. Og derfor blev vi nødt til at indfange dem og blive helt sikre på deres køn. At kende gruppens sammensætning er vigtigt for vores avlsprogram og for at forhindre indavl mellem søskende, forklarer dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen.   

Hurtig proces for at mindske stress
Dyrepasserne skilte de fire kapivarer fra hinanden i forskellige bokse i stalden, så holdet kunne koncentrere sig om et dyr ad gangen, og så de andre dyr ikke blev stressede undervejs.
De fik hurtigt sænket et net ned over den første kapivar, og mens de holdt dyret stille, tjekkede biologen dyrets chipnummer, og dyrlægen tog en hårprøve, som skulle sendes til analyse.

- Hvis vi skulle prøve at se efter køn på så store dyr, ville vi skulle holde kapivaren i længere tid, og løfte enden op. Og det ville udsætte dyret for endnu mere stress. På den her måde er processen overstået på et halv minuts tid, og så kan kapivaren komme tilbage ud i sit anlæg, fortæller Ditte-Mari Sandgreen.

Kapivarer er bestemt heller ikke ufarlige at indfange. De er stærke og har et imponerende tandsæt.

- Vi har tidligere oplevet en kapivar, der sprang op og bed dyrlægen i låret, så det har jeg bestemt ikke lyst til at gentage, smiler Ditte-Mari Sandgreen.

Tre hanner og en hun
En for en blev alle fire testet - og en for en blev de sendt ud i deres anlæg, når tjekket er overstået.
Hårprøverne blev sendt til analyse, og svaret viste, at der er tre hanner og en enkelt hun i gruppen.

- Vi har lige nu en velfungerende gruppe, men da de alle fire er søskende, skal der ikke yngles med dem. Derfor skal vi nu overveje, hvordan vi skal sammensætte vores gruppe, og om det i avlsmæssig sammenhæng er bedst at sende nogen til andre zoologiske haver, siger Ditte-Mari Sandgreen.  






Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.