Krav om coronapas fjernes
Det har i de seneste måneder været et krav fra de danske myndigheder, at alle gæster i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA skulle vise coronapas, negativ COVID-19 test eller dokumentation for overstået smitte for at få adgang til parken. Dog med undtagelse af de gæster, som var fritaget for kravet, som i stedet har skullet fremvise dokumentation for dette.
På søndag fjernes myndighedernes krav helt, således at der ikke længere er kontrol af coronapas ved parkens indgang. Det vil fortsat være påkrævet at fremvise coronapas, hvis man ønsker at spise indendørs på parkens restaturant Jacobs Spisehus.
Samtidig lempes arealkrav i indendørs lokaler, hvor gæster står op.
Reglen om brug af mundbind gælder fortsat for gæster, der står op i parkens safaribusser - foreløbig indtil den 1. september.
Samtidig henstiller vi fortsat til almindelige smitteforebyggende foranstaltninger så som brug af håndsprit, hyppig håndvask og afstand til andre gæster.
Vi glæder os til at byde velkommen i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.