Livet som dyrepasserelev er ikke altid nemt
- Jens, den tager du.
- Vi sender bare Jens ind forrest.
- Den opgave må eleven klare.
Dyrepasserne er hurtigt ude, når nogle af de måske lidt mindre populære opgaver i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs dyreafdeling skal fordeles. Og især parkens yngste-elev Jens Borre må stå for skud:
- Det er meget sjovt. Jeg bliver altid skubbet forrest, når dyrepasserne snakker om opgaver. Men når det kommer til stykket, er alle selvfølgelig professionelle, og jeg bliver ikke sat til alle de trælse, tunge eller ulækre opgaver. Kun nogle af dem, fortæller han.
Altid en hjælpende hånd
Lige for tiden er der udover Jens Borre også eleven Emma Lemonnier. Men hun er lidt længere i sin uddannelse og har været i parken i længere tid. Så hun står mindre for skud, nu hvor der er en nyere elev i frokoststuen hos dyrepasserne.
- Jeg er her for at lære, så nogle gange er det fint nok at blive kastet ud i opgaverne. Især dem jeg ikke har prøvet før. Jeg ved jo, at dyrepasserne er der til at hjælpe mig, siger Jens Borre og tilføjer:
- Og selvom de driller jævnligt, så er det bare sjovt. Det er med til at skabe en god stemning, men det er da klart, at man skal kunne tage lidt gas, hvis man skal trives med det. Det kan jeg heldigvis sagtens, og så giver jeg bare igen.
Måske opblødning på vej
På dyrepasseruddannelsen veksler elever mellem skoleforløb og praktik, hvor der arbejdes med dyr.
Snart skal Jens Borre tilbage på skolen, men han venter, at når det kommende skoleforløb er overstået, vender han tilbage til mere dril i parken. Dog er der måske udsigt til lidt opblødning.
- Når Emma er færdig som dyrepasser, bliver jeg jo ældste-eleven i parken. Så kan det jo være, at den nye får lidt røg i stedet for mig, siger han.