Livlig aktivitet på radioen

- Hallo, Mikael.

- Ja.

- Kan du mon undvære en kørestol og fragte den herop til Billetsalg?

- Det kan du tro, jeg er der om to minutter.

Hver eneste dag er der en masse kald mellem de walkie talkies, som medarbejderne i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA bærer. Derfor hører masser af gæster jævnligt på beskeder, der løber rundt i parken.

- Det kan være alt fra, at der mangler dej til snobrød i vores tipilejr, om formidlerne må tage gæster med i løvestalden eller spørgsmål fra gæster om dyrene. Og så kan det være de mere alvorlige ting som dyr på afveje eller gæster, der har brug for hjælp, fortæller vagtleder i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Mikael Hansen.

Skal rykke ud til lidt af hvert
Det er parkens vagtledere, som har det brede overblik og ansvar for parken på åbningsdage, og det er oftest dem, der bliver kaldt over radioen allermest i løbet af en arbejdsdag. Især hvis der sker akutte ting.

- Hvis vi for eksempel har en antilope, der forvilder sig ind på nabosavannen, så skal vi hjælpe med at få den tilbage til eget område sammen med dyrepassere og dyrlæge. Vi skal også være de første til at reagere, hvis et farligt dyr skulle slippe ud af deres anlæg – der har vi så procedurer, der gør, at sandsynligheden for det er minimal. Eller hvis en gæst bliver syg, så er det også os, der kommer til. Vi bliver trænet i førstehjælp hvert år, så vi kan håndtere forskellige nødsituationer, forklarer Mikael Hansen og tilføjer:

- Man kan aldrig forberede sig på, hvad der sker, så vi skal være klar til mange forskellige opgaver, og har da også prøvet lidt af hvert. Men heldigvis sker det ikke så tit, at vi skal rykke ud til de mere alvorlige ting.  

Vænner sig til det
Det er aldrig talt op, hvor mange radioopkald der er dagligt. Men det kan være rigtig mange, især i højsæsonen, hvor der er mange gæster og derfor ekstra travlt i parken.
Alligevel er opkaldene ikke et problem, og det forstyrrer ikke arbejdet;

- Man vænner sig hurtigt til radioaktiviteten. Når medarbejdere kalder op til hinanden, siger vi først navn på vedkommende, vi skal have fat i. Og er det ikke dig selv, der bliver kaldt, behøver du ikke at være så opmærksom på kaldet. Men man har selvfølgelig altid et øre på radioen, siger vagtlederen.