lukket

Løve skal være avlshan

30. august 2023
En af GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs unge hanløver er sendt fra parken til Tyskland, hvor han nu skal være avlshan i Allwetterzoo Münster.

For et lille års tid siden blev en ung hanløve sendt fra GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA til Allwetterzoo Münster i Tyskland. Den unge hanløve skulle være parkens nye avlshan.
Men desværre døde hanløven efter kort tids sygdom. Det viste sig, at han en meget sjælden svampeinfektion, som gav betændelse i hjernen, så der var ikke noget at gøre.
Derfor har dyreparken ønsket at få en ny hanløve for at styrke avlsarbejdet med de afrikanske løver, som er klassificeret som sårbare. Og denne nye han kommer også fra GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

- Når løvehanner når en vis alder, bliver de smidt ud af flokken med mor, søster og andre familiemedlemmer. Det blev denne unge løvehan også, og fordi vi har hans mor og søstre i parken, kan vi ikke satse på ham som avlshan, da det ville betyde indavl. Så vi er glade for, at Allwetterzoo Münster kunne modtage endnu en han her fra parken, når nu deres tidligere han uventet blev syg, siger Kim Skalborg Simonsen.  

Fin afrejse og fin ankomst
Selve afrejsen fra GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA foregik ved, at parkens dyrlæge først bedøvede den unge hanløve ved at sende en bedøvelsespil ind gennem gitteret i stalden. Da hanløven sov, kunne dyrepasserne åbne for døren ind til staldrummet og lægge et bærestykke ud ved siden af det store rovdyr. Herefter blev hanløven tippet over på bærestykket, som dyrepassere, dyrlæge og kurator hjalp hinanden med at få båret ud.

- Det er jo ikke det største dyr vi har flyttet, men det kræver alligevel samarbejde og mandskab hele vejen rundt om løven, smiler kuratoren og tilføjer:

- Vi løftede hanløven ind i en transportkasse, som så blev placeret i en lille lastbil. Derefter gav dyrlægen løven en indsprøjtning, så han kunne blive vækket igen. Og da hun vurderede, at han var ved at komme godt ud af bedøvelsen, kørte bilen afsted.

Kuratoren har også modtaget besked fra Allwetterzoo Münster om, at ankomsten gik fint;

- I den første tid får hanløven lov til at gå alene og vænne sig til de nye omgivelser i Tyskland. Så skal han møde sin nye flok, først gennem gitter, og når hunnerne så kommer i brunst og viser interesse for hannen, vil der være mulighed for at lukke dyrene sammen, uden at det ender i kamp. Så vi håber, at Allwetterzoo får held med at indføre denne nye løvehan helt i flokken.  

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.