Målrettet arbejde skal sikre avl
Det har i mange år været vanskeligt at hæve antallet af hvide næsehorn i zoologiske haver, fordi dyrene ikke fik ret mange unger. Men takket være forskning og målrettet arbejde med at forbedre næsehornenes ynglegrundlag i zoologiske haver går det nu fremad for arten. Og arbejdet fortsætter ufortrødent.
- I de senere år er forskere blevet dygtigere, og man ved nu mere om næsehorns yngleproces, så nu er der mere succes med avlen af næsehorn. Indtil videre øges antallet kun med fem til ti dyr om året. Og derfor fortsætter forskningen og arbejdet med at forbedre yngleprocessen for næsehorn i zoologiske haver, så vi kan bevare den fantastisk art for eftertiden, siger biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.
Sammensætning af dyr er essentiel
Det har stor betydning for chancen for unger, at næsehornene i samme anlæg trives sammen, og ifølge forskerne kan man blandt andet optimere ynglevilkårene ved at flytte rundt på hanner.
- Hvis hunnerne i en zoologisk have har gået og kigget på en han i flere år, og der ikke rigtig kommer nogle unger ud af det, kan det godt hjælpe at tilføre noget nyt og spændende i form af en ny han i flokken. Forskerne har nemlig opdaget, at hunnernes brunst bliver kraftigere, når der tilføres en ny han, fortæller biologen og tilføjer;
- Samtidig er et andet vigtigt parameter at skille mor fra unger. Hanner skal selvsagt ikke gå med deres mor, når de bliver store fordi det kan give risiko for indavl. Og faktisk er det heller ikke hensigtsmæssigt at have mødre og døtre gående sammen. Undersøgelser viser nemlig, at hvis en voksen hun-unge går med sin mor, vil moren undertrykke ungens brunst og dermed modvirke, at hun kan få unger. Så når næsehornshunner vokser og nærmer sig den kønsmodne alder, så bliver de fjernet fra deres mor og sendt til en ny zoo, hvor de forhåbentlig kan få unger og indgå i avlsprogrammet. Så sammensætningen af dyr betyder rigtig meget for chancerne for, at der kommer unger.
Mange teorier men manglende konklusion
Der er også andre teorier om, at foderet kan have betydning for brunst. Og undersøgelser har vist, at dyr, der er født i fangenskab, generelt bare yngler dårligere end dyr, der er født i naturen.
- Der er mange spørgsmål og mange teorier, men endnu ikke nogen klare konklusioner, der gør, at vi kan rette ind og få et boom af næsehornsunger i zoologiske haver. Så forskerne arbejder videre, og imens forsøger vi i de zoologiske haver at arbejde ud fra den nuværende viden og ændre vores management når ny viden om næsehorn dukker op, så vi forhåbentlig kan sikre en stabil avl i fremtiden, lyder det fra Kim Skalborg Simonsen.