Markant forbedring for ejere af elbiler
Indehavere af elbiler får nu bedre mulighed for at få opladet bilen, mens de besøger GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Parken har nemlig fået opsat flere ladestandere til elbiler.
Tidligere var der tre standere med to udtag i hver, altså mulighed for at seks biler kunne lade op samtidig ved parken.
Nu er der 12 standere i alt, som også har to udtag, der kan lade med op til 22 kW. Dermed er der 24 biler, der kan lade op på samme tid.
De 12 standere er fordelt, så der står to på hver af de store parkeringspladser inde i parken – og seks standere foran parkens hovedindgang.
- Vi har valgt at opstille flere standere for at imødegå en stigende efterspørgsel, og et stigende behov hos vores gæster. Der er både flere danske og flere udenlandske gæster, der ankommer til parken i elbil. Og vi har også overnattende gæster på GIVSKUD ZOO – HOSTEL, som har brug for at kunne lade bilen op. Så det er et must, at vi kan tilbyde mulighed for opladning, siger administrations- og HR-chef Henrik Kusk Jeppesen og tilføjer:
- Samtidig er det i tråd med vores arbejde med bæredygtighed, og vores strategi om flere bæredygtige tiltag i parken.
Standerne er E.ON ladestandere, men alle elbilejere kan benytte dem, da det er muligt både at betale med kort eller downloade en app, hvorved man kan brugere ladepunkterne i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Nogle firmaer har også roamingaftaler, der giver mulighed for at få ladet bilen op ved E.ON standerne i parken.
Det er muligt at se ladestandernes position på kortet over GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA her.
(link tilføjes - https://www.givskudzoo.dk/da/besoeg-zoo/kort-over-parken/)