lukket

Mød medarbejderne – medhjælper i teknisk afd.

05. maj 2023
I artikelserien Mød medarbejderne kommer du tæt på nogle af de mange mennesker, der har deres daglige gang i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. De gør alt, hvad de kan for at tage sig af dyrene, sørge for at gæsterne har en god dag, og sikre at parken tager sig ud fra sin bedste side. Og det kræver en stor indsats at holde parkens grønne omgivelser ved lige.

Navn
Søren Klyver

Funktion
Medhjælper i teknisk (grøn) afdeling

Hvor længe har du arbejdet i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA?
Det har jeg i godt tre et halvt år, siden december 2019.

Hvorfor har du valgt at arbejde i parken?
Jeg er kommet i parken, siden jeg var dreng, og jeg har altid været vildt fascineret af parken. Hvem vil ikke gerne arbejde her? Så da jeg fik muligheden, greb jeg den selvfølgelig.
 
Hvilke opgaver har du i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA?
Det er meget blandet, men kort fortalt hjælper jeg med at sørge for, at parken tager sig ud fra sin bedste side. Jeg slår græs, beskærer træer og buske, står for nyplantning og anlægning af nye plantegrupper og meget mere.
 
Hvordan er en typisk arbejdsdag for dig?
Jeg bliver kostet rundt med af Claus (gartner, red.). Ha ha. Ej, en typisk arbejdsdag har vi ikke helt, for det er selvfølgelig sæsonbestemt, alt efter hvordan naturen i parken tager sig ud. I nogle måneder skal vi plante mere, mens vi i andre måneder arbejder mere med vedligehold og klipning. Og så er der alle de faste opgaver med at vande indendørs plantegrupper regelmæssigt, beskære ved stier så gæster kan passere og lignende. 

Hvad kan du bedst lide ved dine arbejdsopgaver?
Jeg kan bedst lide, at mit arbejde foregår ude – jeg elsker at arbejde ude med planter. Planter og fuglekvidder gør en så glad.

Hvad er mest udfordrende ved dit arbejde?
Det mest udfordrende er at holde parken præsentabel i de grønne oaser. Det kræver en løbende indsats. Og så skal vi time vores arbejde efter parkens åbningstider og gæsters tilstedeværelse; vi kan jo for eksempel ikke beskære store træer og larme med maskiner ved en legeplads, mens der er en masse børn, der leger. Så vi tilrettelægger arbejdet, så det passer med parkens åbningstider.  

Hvad kan du bedst lide ved parken?  
Hvad kan være skønnere end at arbejde udenfor omgivet af fed natur og fascinerende dyr? Det er helt fantastisk. Jeg har kanongode kolleger, som jeg nyder at være sammen med i det daglige. Og så går jeg meget op i biodiversitet og bæredygtighed, hvilket allerede er eller bliver implementeret flere steder i parken – og jeg kan godt lide, at det er en del af parkens fokus og strategi at sikre en bæredygtig retning.

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.