lukket

Mød medarbejderne – salgsansvarlig

14. juli 2023
Her i artikelserien Mød medarbejderne kommer du tæt på nogle af de godt 50 fastansatte og 200 sæsonansatte, som arbejder i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.
Udover at der er dyr, der skal passes, er der også en masse andre funktioner, der er vigtige for den daglige drift, så dyrene kan få de bedste forhold, og gæster kan få en vildt god dag i parken.

Navn
Anne Mette Bjerregaard

Funktion
Ansvarlig for Safari Shop, is og slik samt vagtplanlægning for ca. 100 unge mennesker

Hvor længe har du arbejdet i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA?
I 16 år - siden januar 2007

Hvorfor har du valgt at arbejde i parken?
Jeg fik øje på et job som F&B Koordinator i parken i 2006, som jeg søgte, da det lød vildt spændende. Jeg kom fra hotelbranchen og var interesseret i nogle lidt andre arbejdstider, og det var muligt her. Og jeg må sige, at GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA er gået i blodet på mig. I dag laver jeg noget helt andet, end jeg gjorde de første mange år, og det har jeg det rigtig godt med.

Hvilke opgaver har du i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA?
Jeg står blandt andet for indkøb til vores souvenirshop Safari Shop og varetager vores leverandøraftaler. Jeg står også for ansættelse og rekruttering af sæsonpersonale til salgsafdelingen, hvor der er ca. 100 unge mennesker ansat. Jeg står med vagtplanlægningen for vores unge mennesker. Og så er jeg både medlem af vores arbejdsmiljøudvalg og medarbejderrepræsentant i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs bestyrelse. Så jeg har et meget alsidigt job, som aldrig bliver kedeligt.

Hvordan er en typisk arbejdsdag for dig?
Der er ikke rigtigt noget, der er typisk her i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Jeg kan godt have mange planer om, hvad dagen skal gå med, inden jeg møder, og så sker der pludselig noget helt andet, som jeg skal forholde mig til. Vi er i en branche, hvor der af og til skal slukkes ”ildebrande”. Det kan være vagtplaner, der pludselig alligevel ikke hænger sammen for eksempel på grund af sygdom, eller også er vejret bare er meget bedre, end vi havde forventet. Så kommer der masser af gæster, og så skal vi have kaldt flere folk på arbejde. Vi åbner jo parken uanset hvad, og kan ikke sige til gæsterne, at de må komme en anden dag, fordi personalet er syge. Her kan der heller ikke bare ligge en bunke til dagen efter – det er i dag, vi har gæster, og de skal serviceres på bedste måde.
Der kan også være strømnedbrud og meget andet, der kræver, at man skal være til stede et andet sted, end der hvor man havde regnet med.

Hvad kan du bedst lide ved dine arbejdsopgaver?

Jeg kan godt lide at have et to-i-ét job, forstået på den måde, at der er meget stor forskel på sommer og vinter – eller på en lukket og åben park.
Og så kan jeg godt lide ”puslespillet” i at lave vagtplan for vores unge medarbejdere.
Det bliver aldrig et rutinepræget job, hvor dagene bliver ens. Jeg har stor mulighed for at præge min arbejdsdag, og det har også en meget stor værdi for mig. 

Hvad er mest udfordrende ved dit arbejde?
Det kan være at få købt souvenirs ind til Safari Shop i de rette mængder, og at få købt noget som vores gæster også har lyst til at købe. Jeg bruger virkelig mange penge på indkøb om vinteren, og nogle gange kommer jeg helt sikkert i tvivl om, hvorvidt det er det helt rigtige, der er blevet købt ind til næste års sæson.
Det kan også være en udfordring at få ansat det rigtige personale og den rette mængde af personale. Når man arbejder meget med unge mennesker, så ved man også, at lige pludselig skal der ske noget helt andet, end det jeg måske regnede med. Pludselig skal de ud at rejse, har fået et andet job, flytter eller tager på højskole. Så må jeg igen i gang med ”puslespillet”.
Og så kan det være udfordrende at lande puslespillet rigtigt og få lavet en vagtplan til 100 ansatte, hvor der er mange forskellige ønsker og behov at tage højde for. Men jeg prøver, så alle så vidt muligt kan få deres ønsker opfyldt.  

Hvad kan du bedst lide ved parken?   
Jeg har rigtig gode kollegaer – både fastansatte og alle vores unge mennesker, der kun er her en del af året. Det er dejligt, når vi har Kick Off inden sæsonstart, og alle vores unge mennesker - både de erfarne og de helt nyansatte - møder ind med højt humør og god energi. Det kan man kun blive i godt humør af. Det er så tydeligt, at de også har glædet sig til at skulle i gang i zoo igen.
Og så synes jeg, at det er et privilegium, at man altid har mulighed for at tage en pause og gå ud og kigge på dyr eller måske komme med ud og klappe et næsehorn. Det er da noget helt særligt.



 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.