Nu er edderkopaberne samlet
Tidligere i år kom en ny hun til flokken af brune edderkopaber i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Den unge Elie på syv år skulle være med til at øge mulighederne for at yngle med den kritisk truede art.
Udvidelsen af flokken gav som forventet en ekstra opgave for dyrepasserne. For man kan ikke bare lukke edderkopaber, som ikke kender hinanden, tilfældigt sammen og håbe på det bedste.
- De kan være hårde ved hinanden, hvis der er uenighed. Så sammenlukningen af dyrene skal foregå i etaper og i dyrenes tempo. Det gælder i øvrigt flere arter, og derfor er det også et arbejde, vi sætter tid af til, så vi kan observere dyrene undervejs og sikre, at alle trives, fortæller Kim Skalborg Simonsen, som er biolog og kurator i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.
Møde de nye en efter en
I dette tilfælde foregik sammenlukningen i flere små etaper. I forvejen var der i parken en førerhan Dos og hunnen Sissi samt deres store unge, hannen Diego, og lille unge, hunnen Alba. Derfor skulle den nye hun Elie altså sluses sammen med fire andre.
- Vores forventning var, at hunnen Sissi ville være sværest at lukke sammen med Elie, blandt andet fordi hun har den lille unge Alba at beskytte. Samtidig er det hos mange arter nemmere at skabe bånd mellem hanner og hunner end hunner imellem, forklarer kuratoren og tilføjer:
- Derfor lod vi Elie møde Dos først. Da de havde knyttet bånd, lod vi Diego komme til. Derved var der mulighed for, at Dos ville beskytte Elie, hvis Diego gjorde udfald. Og da de tre så var sammentømret, var det Sissi og Albas tur. Heldigvis blev der ingen større slåskampe ud af aktionen, og nu er alle fem edderkopaber samlet.
Vigtigt med avl
Kim Skalborg Simonsen håber nu, at udvidelsen betyder ekstra unger i parkens flok.
- Dos kommer fra USA, og han har aldrig fået unger, før han kom her til GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, hvor han indtil videre har fået to – Diego og Alba. Så Dos’ gener er sjældne og derfor rigtig vigtige at få med i avlspuljen, siger kuratoren.
I naturen lever brune edderkopaber i regnskovene i den nordvestlige del af Sydamerika. Man estimerer, at deres antal er faldet med minimum 80% indenfor de sidste 50 år blandt andet på grund af tab af habitat, mennesker der jager dem og sælger dem som kæledyr.