lukket

Nu etableres nyt bongoanlæg

19. december 2019
Etableringen af et nyt bongoanlæg i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er gået i gang. I næste sæson kan gæster opleve de stribede antiloper, når de går rundt til fods i parken.

Bongoantiloperne i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA har indtil nu haft deres eget savanneområde på safariruten rundt i parken, så gæster kunne opleve dyrene fra egne biler og safaribusserne.
Men snart bliver det flyttedag for de brunstribede antiloper. Til sæson 2020 kan dyrene opleves i et helt nyetableret anlæg. Det placeres i skoven mellem tipilejren og den store afrikanske savanne, som huser blandt andre næsehorn, hvidhalede gnuer og savannebøfler.

- Der er flere faktorer spiller ind, når vi nu vælger at rykke bongoernes anlæg. Der har i længere tid været et ønske om at skabe en sti, så vores gæster kan gå fra parkeringsplads 1 og ud til parkeringsplads 2. Placeringen af stien igennem et kuperet skovområde, har givet en ny mulighed for, at lave et anlæg til bongoerne, der minder om den type natur de lever i i Afrika. Det vil formentlig give god trivsel for dyrene, da deres adfærd og camouflage er tilpasset til præcis den type miljø. Og så vil det give vores gæster en fornemmelse af, hvordan bongoerne lever i naturen.  fortæller biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.

Til fods gennem hele parken
Første skridt ved etablering af det nye anlæg er at fjerne en del træer. Det skal give plads til  stien, som forbinder områderne P1 og P2. Og langs denne sti vil man kunne opleve bongoerne.
Stien skal føres ud til næsehornshytten, hvilket giver gæster mulighed for at gå rundt i hele parken ad stier, som tilsammen er godt seks kilometer lange.

- Man kan godt opleve hele parken til fods, som den er anlagt i dag, men det kræver dog, at man skal gå frem og tilbage via samme sti. Ved at etablere den nye sti åbner vi for, at gæster kan gå fra P1 til P2 til P3 – altså hele parken rundt i ét stræk. Og det har været efterspurgt gennem de senere år, siger biologen

Arbejdet med etableringen af det nye anlæg fortsætter over vinteren og forventes færdigt i begyndelsen af det nye år. Derefter skal bongoerne introduceres for de nye omgivelser.

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.