lukket

Ny direktør fundet til GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA

05. december 2023
I hjertet af Trekantområdet, hvor naturens vidundere møder menneskets nysgerrighed, står GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA ved en vigtig skillevej, når direktør Richard Østerballe takker af og giver stafetten videre efter 33 år i den populære park. Rasmus Nielsen efterfølger Østerballe som ny direktør i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA med mere end 400.000 årlige besøgende.

Richard Østerballe giver direktørstafetten videre til Rasmus Nielsen den 1. maj 2024. Rasmus Nielsen er begejstret for sit kommende drømmejob, og Richard Østerballe er heller ikke i tvivl om, at det er det helt rigtige for både Rasmus og GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. Selv ser han tilbage på en fantastisk rejse:

 

- Min tid som direktør for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har været en utrolig og uforudsigelig rejse, langt ud over hvad jeg havde forestillet mig, da jeg startede for 32 år siden. De seneste fire år har været præget af udfordringer, herunder to år med COVID-19 og økonomiske kriser, men vi har formået at levere imponerende resultater trods vanskelighederne. Det har været en spændende tid, fyldt med overraskelser og konstante udfordringer - netop hvad der gør dette job så unikt og givende. Over 400.000 gæster årligt og den konstante interaktion med både dyrene, kolleger og gæster gør hverdagen i zoologisk have uforudsigelig og varieret. Jeg er overbevist om, at Rasmus, med sin mere end 20 år lange erfaring i branchen, vil omfavne disse udfordringer og fortsætte denne fantastiske rejse i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, siger Richard Østerballe.

 

Den nye direktør glæder sig til at tage over efter Richard Østerballe. Han kommer samtidig til jobbet med en stor portion ydmyghed og begejstring for de mange muligheder, der venter.

 

- Det er med stor glæde og ydmyghed, at jeg påtager mig rollen som direktør for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. Jeg takker Richard Østerballe for hans utrættelige indsats og ønsker ham alt godt i fremtiden. Vores fokus i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA er klart: at fortsætte med at levere enestående naturbaserede oplevelser. Vi vil inspirere vores gæster til at værdsætte og bevare vores hurtigt foranderlige verden, igennem vores passion for dyreliv og natur. Sammen med vores dygtige team vil vi styrke GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs position som en førende stemme i naturbevarelse og forskning. Vores mål er at fastholde og udvikle vores stærke brand, både lokalt og internationalt, og indgå i værdiskabende samarbejder, der understøtter vores mission om en bæredygtig fremtid og øger Trekantområdets synlighed på turismekortet. Jeg er dybt forpligtet til denne mission, fokuseret og målrettet mod at skabe en lys fremtid for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA til glæde for naturen, medarbejderne og vores gæster, udtaler Rasmus Nielsen.

 

Bestyrelsesformand Rikke Slott Buch takker for det fantastiske samarbejde med Richard Østerballe, og så glæder hun sig over, at det er lykkes at finde en meget kompetent arvtager.

 

- Det har været en stor og tung opgave at finde en afløser efter Richard Østerballe, der har været identificeret 100 procent med GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. Vi har haft et stærkt ansøgerfelt, og vi valgte Rasmus, fordi han har en meget tydelig passion både for vores zoo og for naturbevarelse i det hele taget. Hans engagement og ønske om at gøre en forskel er vigtige egenskaber hos den person, som skal stå i spidsen for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, siger bestyrelsesformand Rikke Slott Buch og slutter:

 

- Rasmus overtager stafetten fra en stærk og dedikeret personlighed og lederskikkelse, men kommer også selv med en stor portion erfaring, viden og begejstring fra den verden, som GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA er en del af.

 

 

 

Om Rasmus Nielsen:

Rasmus Nielsen, uddannet biolog (cand. scient.) fra Syddansk Universitet i 2012 og har haft en varieret karriere inden for dyrevelfærd og naturbevarelse. Han har arbejdet som partner i Panorama Travel siden 2016 og været Chefzoolog i Knuthenborg Safaripark fra 2018 til 2021, hvor han stod bag nogle af Europas største dyreanlæg. Rasmus Nielsen har desuden været selvstændig konsulent i DiscoverNature siden 2008. Hans engagement i uddannelse og formidling strækker sig over flere år som zoolog og faglærer på Hansenberg (2011-2018) og som formidler i Odense Zoo (2006-2012).

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.