Ny gruppestruktur hos næsehornene
Svært ved at yngle i fangeskab
Engang vrimlede det med næsehorn, men de er i dag truet på grund af både krybskytteri og mangel på levesteder. Det hvide næsehorn, som kan ses i GIVSKUD ZOO, lever primært i Sydafrika, og der er omkring 18.000 individer tilbage i naturen.
Det er et stort problem for bevarelsen af næsehorn, at det generelt er svært at få dem til at yngle i fangeskab. Derfor har GIVSKUD ZOO i flere år også forsøgt sig med forskellige målrettede initiativer, der skulle forbedre næsehornenes ynglegrundlag.
- Vi har prøvet med forskellige hanner, vi har testet hannernes sædkvalitet, vi har prøvet at inseminere, og det er ikke rigtig lykkedes for os, noget af det, fortæller dyrepasser Thomas, der til daglig arbejder med de omkring 2 tons tunge dyr.
Men noget tyder nu på, at der måske findes et mere simpelt initiativ, der kan skabe gode forudsætninger for næsehornsyngel i fangeskab.
Inspiration fra udlandet
Tdiligere på året deltog et hold dyrepassere fra GIVSKUD ZOO i en dyrepasser-konference i England, og her var et af samtalemnerne netop det store yngelproblem, der opleves i zoologiske haver over hele verden.
- Der var flere, der her fortalte, at de havde haft succes med at tilføre ekstra hunner eller fjerne nogle for på den måde at ændre gruppens struktur og lave nye relationer næsehornene i mellem, forklarer Thomas.
I mange år har næsehornene i GIVSKUD ZOO gået sammen hele gruppen. De seneste år har det været fem hunner og én han. Ud fra den konstellation har de over tid fået skabt sig nogle interne venindegrupper - på både godt og ondt.
Det har gjort, at de måske hver i sig har haft nok i sig selv - og veninden - og altså dermed har kunne holde hannen på afstand, fortæller Thomas.
Nye veninder
I juni blev det så tid til at ryste posen og lave venindegrupper.
Vi har prøvet at kopiere idéen med at ændre på strukturerne. Men i stedet for at tilføre eller fjerne et næsehorn, så har vi prøvet at bryde de to venindepar op. Det kan vi gøre, fordi vi har pladsen til at håndtere det uden at det koster noget eller kræver noget særligt, andet end at vi deler dem, siger dyrepasseren.
De fem hunner er nu splittet op i deres nye venindegrupper på to og tre, og de skiftes så til at komme ud med hannen på den store savanne.
Inger og Mazumba, der nu går sammen, havde før nogle andre bedsteveninder, men de skal nu prøve at gå sammen, ligesom de andre tre hunner, Sophie, Aranka og Samia, også skal prøve at tænke anderledes, fortæller Thomas og forsætter:
Det er dét sociale skift, der sker i gruppen, som vi håber, kan gøre dem mere åbne og imødekommende overfor hannen, så han kan komme tættere på, og det forhåbentligt kan give noget afkom.
En smule rundtosset
Det var interessant at se, hvordan processen ville forløbe, når de nye venindepar skulle introduceres for hannen. Inger og Mazumba er begge to stærke hunner, der grundet deres alder og store temperament har været vant til at styre. Det gik helt stille for sig, da de skulle ud med hannen og de lå faktisk bare sammen alle tre.
Men da gruppen med de tre hunner skulle ud med hannen, startede det med slagsmål. Hannen var meget frustreret og rundtosset, og løb rundt og angreb dem. Det er samme reaktion, som vi har set de gange, vi har fået en hel ny han, som bliver sat til nogle hunner, han slet ikke kender. Men her kendte han jo godt de tre, siger Thomas.
Hvad det så var, der skete, kan man ikke helt præcist sige, men der var helt klart en ændring at spotte i det sociale og i dyrenes adfærd.
Og det er netop det, vi gerne vil have, så det ikke kører i de faste rutiner. Så et eller andet har vi i hvert fald gjort, fortæller dyrepasseren og forsætter:
Hvis det viser sig, at det alligevel ikke virker, så kan vi altid bare lave det tilbage igen, sætte dem sammen igen, og så er der ikke sket andet, end at vi har prøvet at gøre noget. Og vi er jo nødt til at gøre et eller andet, så vi kan være med til at bevare dem.
Godt gang i parringerne
Forsøget med den nye næsehornsstruktur har kørt i knap to måneder nu, og selvom nogle lige skulle vænne sig til den nye idé, så virker det til at næsehornene trives for der er allerede blevet observeret en håndfuld parringer.
De går drægtige omkring 16 måneder, så der går lige lidt tid, før der kommer noget ud, men efter tre måneder kan vi måle det i deres blod. Så det bliver meget spændende, at se her til efteråret, om der så er sket noget, siger Thomas og smiler.
De to venindegrupper på henholdsvis to og tre næsehornshunner skiftes hver anden dag til at komme ud på savannen med hannen Gus og til at gå i et udeareal, der er tilknyttet næsehornsstalden. Dermed kommer alle næsehorn uden for hver dag.
__________________________________________________________________
Du kan herunder finde tidligere artikler om, hvordan vi målrettet har arbejdet på at forbedre næsehornenes yngelgrundlag:
Insemination af næsehorn: https://www.givskudzoo.dk/da/nyheder/insemination-af-naesehorn/
Tjek af sædkvalitet: https://www.givskudzoo.dk/da/nyheder/naesehorns-saed-blev-testet/