lukket

Ny rød panda er ankommet

17. april 2019
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs røde panda-hun Fox har gået alene i et stykke tid, efter hannen Rouky døde pludseligt. Nu har hun fået nyt selskab i form af hannen Camak.

Røde pandaer er truede, så derfor er det vigtigt at arbejde på sund avl med dyrene. Og det bliver der nu mulighed for i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Parken har netop modtaget en ny han fra Jaszberenyi Zoo i Ungarn, som kan gøren hunnen Fox selskab, efter parkens tidligere han Rouky døde uventet.

- Der er en del røde pandaer i europæiske zoologiske haver, men der er ikke så mange kønsmodne dyr i overskud. Så vi måtte vente nogle måneder, til at en af hannerne fra sidste års fødselssæson blev så stor, at han kunne flytte hjemmefra. Men nu er han her og  vi er glade for, at det er lykkedes at hente en ny han her til parken, siger biolog i GIVSKUD ZOO, Kim Skalborg Simonsen og tilføjer:

- Da røde pandaers yngletid ligger om vinteren, har han god tid til at lære hunnen og anlægget at kende. Han er stadig lidt ung, men vi håber, at de allerede næste vinter vil finde lidt interesse for hinanden, så vi måske kan få unger til næste sommer.

Pandaer har endnu ikke ynglet
At få unger hos de røde pander er dog ikke helt nemt. Rundt om i Europa har flere zoologiske haver røde pandaer, som ikke yngler, og det samme har gjort sig gældende i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

- Vi har ikke haft stor succes med at få unger i parken, og vi ved ikke rigtig hvorfor. Vi har ellers forsøgt mange muligheder for at optimere chancerne. Vi har prøvet med forskellige hanner og hunner, justeret deres kost, lavet ændringer i anlæg og redekasser, og forsøgt vinterhi både at holde dem inde og ude vinteren over. Så man kan nærmest sige, at vi har prøvet alt, men uden held, siger biologen og tilføjer:

- Dog viste vores tidligere han og hunnen stor interesse for hinanden, vinteren inden han døde, så vi håber på, at de ændringer vi har lavet er de rigtige – også for dette nye par.

Lukket sammen fra start
Da den nye han ankom til GIVSKUD ZOO, blev han allerede ved ankomsten lukket ind i anlægget til hunnen.

- Han undersøgte hele anlægget, og hunnen holdt godt øje med ham. Til at begynde med sad de hver for sig, hvilket er helt naturligt, da røde pandaer normalt lever alene og kun mødes med andre pandaer i parringstiden, Men allerede den første dag sov de også ved siden af hinanden på samme gren. Så det er rigtig positivt, fortæller biologen.

Den nye han Camak og hunnen Fox kan opleves i deres anlæg på P3.

 

 

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.