lukket

Odderunge døde pludseligt

08. januar 2019
En af de fem odderunger, der blev født i efteråret, er blevet fundet død i anlægget.

Kuldet af odderunger, der blev født den 1. november 2018, virkede ellers til at trives. Alle unger spiste, tog på i vægt, og de store kæmpeoddere var gode til at omgås dem.
Derfor var det en overraskelse, da den faste dyrepasser hos kæmpeodderne Francois Lemonnier fandt den ene odderunge død i anlægget.
Umiddelbart var der ikke en tydelig dødsårsag. Ungen var ikke skadet eller bidt, så det tydede ikke på, at de store oddere havde været for hårde ved den.
For at få en ide om hvorfor den døde obducerede dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen ungen.

- Det er altid vigtigt at undersøge dyr, som dør, så vi kan få en ide om, hvorfor de døde, og om der er noget, vi kan gøre for at sætte ind. Det gælder for eksempel, hvis der kan være tegn på smitsom sygdom, forklarer dyrlægen. 

Ikke nogen tydelig dødsårsag
Den lille unge måler godt 30 centimeter på kroppen og dertil kommer halen. Den har fået små tænder, skarpe klør og vejer lidt over et kilo.
Kæmpeoddere er kendt for indimellem at spise egne unger, men denne unge har de dyr i anlægget ladet ligget. Måske fordi den ikke var så lille mere.
Ditte-Mari Sandgreen er grundig i sin undersøgelse af den døde odderunge. Hun undersøger kroppen udenpå, men finder ikke nogen tydelige skader.
Også organerne er intakte og fine, lyder vurderingen.

- Umiddelbart er der ikke en tydelig dødsårsag. Det er ikke altid muligt at finde, fortæller Ditte-Mari Sandgreen og tilføjer:

- Det er ret svært at finde en tydelig dødsårsag, når ungen er så fin som den her. Den har ingen ydre eller indre skader og ingen tegn på sygdom i et organ som lever eller nyre, som kan hjælpe på vej til en diagnose. Ungen er også i god stand, så den har ikke været syg ret længe før den døde. Det er selvfølgelig ærgerligt at miste den her unge, men det vigtigste lige nu er at udelukke en smitsom årsag, som kan være til fare for de resterende unger i kuldet – og det er der heldigvis intet, der tyder på.


Den lille unge, der døde, var en hun. Dermed er der nu fire unger tilbage i kæmpeodderkuldet – to hanner og to hunner.

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.