06. september 2017
Træningen af de tre små odderunger i GIVSKUD ZOO fortsætter. Nu er ungerne ved at lære at skræmme andre væk, som vil tage deres fisk - og det betyder rysten med rumpen.
Ja, det ser sjovt ud. Og nej, det ser ikke særlig skræmmende ud. Selvom det faktisk er meningen.
De tre odderunger i GIVSKUD ZOO ryster for tiden løs med deres små rumper, når det er fodringstid.
- Når de får fat i en fisk, forsøger de at virke skræmmende og afskrække andre dyr fra at tage byttet, og det gør de ved at vende bagdelen til og vippe med den, samtidig med at de grynter. Men nu er de jo ikke så store, så de ser ikke så farlige ud. Det ser bare skægt ud og lyder sjovt, siger dyrepasser Francois Lemonnier, som til daglig tager sig af de sydamerikanske kæmpeoddere i GIVSKUD ZOO.
Rumperysten kommer fra far Det med at ryste rumpen er ikke noget, der bare kommer af sig selv. Det skal læres. Og det er familien, der står for oplæringen.
Mens det i tiden efter fødslen især var mor Frieda, der styrede senge- og spisetider for de tre små, så er storebrødrene kommet meget mere på banen, når det gælder oplæring af dem. Først skulle de lære at svømme, og der hjalp brødrene Victor og Pequeño til.
Også da ungerne skulle lære først at spise fisk og siden fange fisk, var storebrødrene en stor hjælp.
Og nu, hvor ungerne skal lære at beskytte deres bytte - og altså ryste rumpen - har far tilsyneladende taget over.
- Lige da vi fik Saro, gjorde han det ofte, når de fik fisk. Men så ebbede det ud. Nu har han så lært ungerne det, siger Francois Lemonnier.
En stakket frist Selvom de store kæmpeoddere sagtens kunne snuppe fiskene fra de små, så gør de det ikke.
- De respekterer det, hvis ungerne ryster med bagdelen og skælder ud. Så vender forældrene og storebrødrene om og forsøger at fange en anden fisk, fortæller Francois Lemonnier.
Det bliver de dog ikke ved med. Ifølge dyrepasseren er det en stakket frist for odderungerne med særretten til fisk.
- Om en måneds tid vil det være alle mod alle, når det er fodringstid. Så skal ungerne virkelig gøre brug af det, de store har lært dem. Så må man håbe, de har fulgt godt med og lært en masse, så de selv kan fange og beskytte deres bytte.