lukket

Pedicure hos giraffer

02. juli 2015
Af og til må vi give en giraf en gang pedicure. Det kræver timing og mange hænder.

Klovpleje hos girafferne er heldigvis ikke noget, vi behøver at udføre særlig ofte.  Vores giraffer har nemlig normalt ikke problemer med selv at holde klovene nede i en fornuftig længde. Det gør de ved at gå meget på deres store savanne. Faktisk har de fleste af vores giraffer slet ikke behov for fodpleje. Dog sker det en sjælden gang imellem, at en klov vokser skævt eller for meget, og vi må derfor give giraffen en omgang "pedicure".

Giraffen skal bedøves
Før en klovbeskæring kan gå i gang, skal savannen være tømt for dyr. Det sikrer dyrlægen og dyrepasserne ro og fred til arbejdet. På vej ud af stalden bliver giraffen skudt med en bedøvelses-pil. Mens den går videre mod savannen bliver den døsig, og kort tid efter lægger den sig ned. Og så gælder det ellers om at arbejde hurtigt!

Hovedet skal løftes
Tre forskellige hold dyrepassere står derfor klar til at udføre hver deres opgave:
Først skal hovedet løftes. Giraffens blodtryk er nemlig enormt, så den kan få pumpet blod helt op til hovedet.  Men når giraffen er bedøvet, kan den ikke styre trykket og risikerer at få alt for meget blod til hjernen. Derfor går et hold dyrepassere i gang med at placere den lange hals på en stige, så snart giraffen ligger ned. Stigen kan så hæves i den ene ende, hvorved giraffens hoved bliver løftet opad. På den måde er hovedet hele tiden over hjertehøjde.

Så gælder det ben og fødder
Samtidig går et andet hold i gang med at binde de lange ben fast, så giraffen ikke kan sparke nogen, hvis den spjætter under bedøvelsen. Så snart alt er på plads, går et tredje hold i gang med at "klippe negle". Det er dog ikke en almindelig 3-i-én'er, der blev brugt. Det er en vinkelsliber! 10 minutter senere er beskæringen færdig, og giraffen bliver vækket fra bedøvelsen. Så snart den er på benene, bliver alle de andre giraffer lukket ud på savannen, og gruppen er samlet igen.

På billedet er det en af vores hungiraffer, der får "pedicure". På Zoo-TV kan du se hvordan det gik, da vi skulle ordne klove på en stor han: http://tv.givskudzoo.dk/tv?vid=544

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.