Positiv nyhed fra Peru
For nogle uger siden fik vi besked om, at mange humboldtpingviner og andre fugle fra forsvundet fra Punta San Juan reservatet på grund af først fugleinfluenza og siden fænomenet El Niño, som er ekstra kraftfuld i år.
El Niño er et bånd af varmt havvand i Stillehavet, som påvirker havstrømme og vejr i mange lande.
Nu har dyrlæger været på feltarbejde for at tilse humboldtpingviner i området, og de tilså hele 54 humboldtpingviner, som viste sig at være i fin stand, hvilket betyder, at de kan finde føde.
Der er nu blevet installeret GPS-sendere på otte af pingvinerne, så de projektansvarlige kan følge pingvinernes ture til søs og derved finde ud af, hvor fuglene opholder sig, og hvor langt de svømmer ud fra kysten, nu hvor hovedparten er forsvundet fra Punta San Juan reservatet.
Du kan læse mere om udfordringerne for pingvinerne i denne tid her.
Og du kan læse mere om Givskud Zoo – Naturfonds arbejde her.