lukket

Rigtig glædelig jul – 2023

24. december 2023
Det har været endnu et år, hvor vi har fortsat vores udvikling i toppen af danske zoologiske anlæg og turistattraktioner.

En nominering til bedste danske turistattraktion, vinder af Børn i Byen prisen for fjerde år i træk.
En kundetilfredshed på 100% og det tredjebedste besøgstal nogensinde, bevidner, at vi ikke behøver at sætte vores lys under en skæppe!
Faktisk havde vi også en slags ”besøgsrekord”, idet vi fik solgt over 10.000 årskort på Black Friday.
Så vi har meget at være taknemmelige over. Det er vi også. Og vi ser frem til at fortsætte de forhåbentlig lige så gode takter i 2024.

 

Alligevel bød 2023 på udfordringer. Efter to Corona-år og krig i Ukraine tænkte vi vel næppe, at der kunne komme et uforudsigeligt år mere, men det har i sandhed været endnu et meget bemærkelsesværdig og turbulent år.  Den nationale og internationale økonomiske krise, som i den grad har påvirket vores besøgsprofil og holdt rigtig mange udenlandske gæster væk, koblet med flere perioder med virkelig dårligt ”zoovejr” betød, at vi fik rigtig svært ved at få pengene til at slå til. Så det var faktisk kun med en meget beslutsom og målrettet spareindsats, at det lykkedes at få GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA frem til et rigtig fint resultat igen i år.

 

2023 bød også på markante nyheder på dyrefronten. Det helt store trækplaster for parkens gæster var de to brillebjørnetvillinger, der blev født den 31. januar og den 1. februar – navngivet Machu og Picchu.  Det samme var de to kæmpeodderunger, Santos og Santana, som blev født den 17. maj. Og vi fik en hel ny dyreart, hvidnæset næsebjørn. Ikke bare var de nye for os, de præsterede også at få det første kuld unger af denne art i Danmark.

Der blev også sagt farvel til flere dyr; parkens første brillebjørne, brødrene Sonco og Tupa, flyttede videre til Wien. Og det mest bemærkelsesværdige var det endelige farvel til Medu og Sandrine, parkens to gamle asiatiske elefanter, der blev aflivet på grund af alders- og sygdomsrelaterede årsager. Det ramte og rørte os alle, fordi det var en epoke i parkens historie, der sluttede med dem. Men afskeden var nødvendig; dyrenes trivsel er vores ansvar, og det er også vores ansvar at sende dem herfra på en ordentlig måde.

 

Sæsonen har også været præget af, at der straks i det nye år kommer et direktørskifte i parken, idet jeg går på pension. Det betyder, at vi er henholdende med både anlægs- og organisatoriske aktiviteter, men vi bliver selvfølgelig klar til endnu en helt vild sæson 2024.

Jeg håber, at I alle må få en dejlig juleaften. Sammen med mine medarbejdere vil jeg ønske jer en rigtig glædelig jul.

 

 

Direktør Richard Østerballe


Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.