lukket

Rude ved løveanlæg blev knust

27. juni 2018
En af ruderne i GIVSKUD ZOOs løveanlæg med glasindkig blev knust i forbindelse med udlukning af løveunger, deres mødre og moster. Selvom det blev håndteret som en nødssituation, var der på intet tidspunkt fare for parkens gæster eller personale.

GIVSKUD ZOOs seks løveunger, deres mødre og mostre er netop blevet flyttet til anlægget med glasindkig, så parkens gæster kunne få mulighed for at se dem.
Men udlukningen af løverne gik ikke helt, som den skulle. Dyrene var ellers rolige og undersøgte det nye anlæg og spiste af det foder, der var lagt ud til dem.
Men da en af de voksne løver på et tidspunkt gjorde udfald mod ruden, skubbede hun til nogle sten. En stor sten sprang derved op og ramte ruden, så den knustes med et ordentligt brag.

- Ruden splintredes og blev mælkehvid. Men den faldt ikke ned. Vi har installeret særlige sikkerhedsruder med sikringsglas. Der er dobbelt lag med hærdet glas og laminat, så selvom ruden var knust på indersiden, var ydersiden intakt og glat, forklarer direktør i GIVSKUD ZOO, Richard Østerballe, som selv stod lige foran ruden, da den blev knust.

Tacklet som en nødssituation
Richard Østerballe og en stor del af personalet stod klar onsdag morgen for at observere løvinderne og ungernes reaktion på de nye omgivelser, da de blev lukket ud i anlægget med glasruder.

- Løverne var netop blevet flyttet til ny stald og det nye anlæg. Og for en sikkerheds skyld ville vi lukke dem ud og observere dem, før parken åbnede. Det er aldrig til at vide, hvordan dyr reagerer, så vi har altid en plan klar for, hvordan vi kan agere, hvis der sker noget uventet, siger Richard Østerballe.

Og da ruden splintredes, meldte vagtlederen det ud som en alarm i parken.

- Der var ikke risiko for, at løverne kunne slippe ud. Men det var alligevel en situation, vi tog meget alvorligt, og det var vigtigt at få løverne tilbage i stalden. Så vi lokkede dem ind igen med kød. En enkelt løvinde skulle lige gennes ind med traktor, ligesom vi gør med løverne i det store køreanlæg. Men ellers forløb det hele roligt. Det er bare vigtigt, at alle ansatte ved, hvis der sker noget uventet, så de er på mærkerne, hvis situationen skulle udvikle sig. Derfor meldte vi alarmen, forklarer Richard Østerballe.

Anlægget bliver ændret
Det er aldrig sket før, at en rude ved løveanlægget er blevet knust. Men det må heller ikke ske igen. Så nu bliver anlægget ændret.

- Vi støber noget beton ved ruden som holder stenene fast, og så fjerner vi alle løse sten, så der ikke er risiko for, at noget lignende sker igen. Og så skal vi selvfølgelig have sat en ny rude i, fortæller Richard Østerballe.

Det betyder desværre, at anlægget vil være tomt, indtil arbejdet er færdigt.

- Vi tager ingen chancer. Så først når anlægsarbejdet er færdigt, og vi har sikret os, at løverne kan være i anlægget uden problemer, vil det være muligt at se ungerne. Vi håber, at det kan være klart fra næste uge.    

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.