lukket

Savannah og Thomas

17. oktober 2017
GIVSKUD ZOOs lille næsehornsunge Savannah er allerede hjemmevant i stalden. Og næsehornenes faste dyrepasser sørger med daglig kontakt for at skabe ekstra tryghed og tillid.

- Godmorgen alle sammen.

Dyrepasser Thomas Kolbæk hilser på næsehornene og tager sig tid til god kontakt, hver eneste gang han har vagt.
Tiden er godt givet ud, for det hjælper på dyrenes tillid til ham, så de bliver lettere at håndtere.
Og den lille nye beboer i stalden, Savannah, har også vænnet sig til ham.

- Den første uge var hun selvfølgelig tilbageholden, men nu, hvor hun er en måned, kan vi tydeligt se forskel. Hun kommer gerne hen og vil snakke, lege og blive kløet, fortæller Thomas Kolbæk.  

En legesyg unge
Tremmerne i stalden er flere steder brede nok til, at Savannah kan smutte igennem, og indimellem bliver portene også åbnet lidt, så hun kan klemme sig igennem og løbe rundt på staldgangen.
Og det er populært; det lille næsehorn drøner nemlig hen mod Thomas Kolbæk og springer rundt som en lille hundehvalp, når hun får chancen.

- Hun er nysgerrig og legesyg, og hun vil gerne tumle. Men man skal også passe lidt på, for hun er bastant og tung, så når hun kommer løbende mod en, skal man altså være klar til at flytte sig, fortæller han.

Træner tillid med unge og mor
Udover leg er Savannah glad for at blive nusset. Hun bliver ofte helt salig og lægger sig ned med lukkede øjne, når Thomas Kolbæk klør hende under hagen, ved ørerne og på maven.

- Det er selvfølgelig rigtig hyggeligt. Men det er ikke bare for hyggens skyld, at vi har den kontakt. Det er god træning af Savannah, så hun lærer at få tillid til mig. Og samtidig er det god træning i forhold til moren Mazumba, så hun lærer, at den lille er i trygge hænder hos os, forklarer dyrepasseren.

Og Mazumba har vist allerede lært, at Thomas Kolbæk passer godt på hendes unge. For moren står bare stille i staldboksen og kigger på Savannah og hendes "legekammerat".     
Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.