lukket

Savannah på savannen

24. oktober 2017
Der var fuld fart over feltet, da Savannah for første gang kom ud på GIVSKUD ZOO store savanne sammen med mor Mazumba. Ungen skal lære området at kende og lære at begå blandt de andre dyr.

Dyrepasser Thomas Kolbæk havde knap nok nået at åbne portene ud til savannen, før Mazumba luntede afsted og ud på det store område. Og hendes unge Savannah fulgte trop. Så snart de var ude ved græsset, drønede de afsted. 


- Det er jo nogle uger siden, at Mazumba sidst var ude på grund af fødslen. Og Savannah har ikke løbet rundt i området. Kun i vores løbegård. Så de nyder begge rigtig at kunne røre sig, siger Thomas Kolbæk.

Og de får i den grad rørt sig, for de drøner afsted fra den ene ende af anlægget til den anden, så de til sidst damper af varme på den kolde oktoberdag.

Nysgerrige dyr på savannen
Normalt er der stille og roligt på savannen. Dyrene går rundt i grupper og græsser. Og de er ikke vant til, at nogen løber.
Så denne formiddag, hvor et stort og et lille næsehorn pludselig løber frem og tilbage, sætter rigtig gang i alle. Gnuerne pruster, gemsbokkene tuller rundt i en gruppe bag næsehornene. Og nogle af de sorte hesteantiloper tager mod til sig og går helt tæt på for at undersøge den lille nye beboer på savannen.

- Det går rigtig fint. De andre dyr er selvfølgelig nysgerrige, men de gør ikke den lille noget. Og mor skal nok sige til, hvis de kommer for tæt på, forklarer Thomas Kolbæk.

Skal introduceres for de store
Meningen med at sætte Savannah og mor Mazumba på savannen er, at den lille skal lære området at kende. Både fordi hun skal være tryg, og også fordi hun skal kende smutveje og gemmesteder, til når hun skal introduceres for de store dyr - GIVSKUD ZOOs andre næsehorn og savannebøflerne.

- Vi vil gerne snart lade Savannah møde vores tre andre hun-næsehorn og savannebøflerne. Vi forventer ikke problemer, men det er godt at tage sine forholdsregler, så hun ved, hvor hun kan løbe hen, hvis hun synes, de andre kommer lidt for tæt på. Vores han-næsehorn Otzee sætter vi først Savannah sammen med til foråret, når hun er lidt større, fortæller Thomas Kolbæk.

En fordel på flere planer
Savannah blev født lige i hjørnet af savannen. Så dagens tur ud er hendes første rigtige tur på savannen. Og fokus er nu på, at det kan blive til flere ture - sammen med de andre dyr, fordi det er en fordel på flere måder.
På det sociale plan har dyrene godt af at gå sammen, så de ikke er isoleret. Og rent praktisk er det bedst at dyrene kan fungere sammen og lukkes ud samtidig, så der ikke er begrænsninger på, hvem der kan lukkes ud på savannen og hvornår.

- Vi vurderer løbende, men det varer nok ikke længe, før Savannah bliver introduceret til de andre store dyr. Vi satser på, at det bliver snart. Og i hvert fald inden vinter, lyder det fra Thomas Kolbæk.

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.