lukket

Sensommer er lig med hvepse

04. september 2023
Hvepse har travlt med opgaver i løbet af foråret og sommeren, så i den periode er de ikke så synlige. Men hen på sensommeren og i det tidligere efterår er sæsonens arbejde forbi, og det betyder, at de oftere kommer i kontakt med mennesker, hvilket giver øget risiko for hvepsestik. 

I løbet af foråret og sommeren har hvepse travlt med alle de opgaver, som hører til i et hvepsebo; de skal udbygge boet, samle føde og fodre larverne.
Men når sommeren synger på sidste vers, forlader dronningen hvepseboet for at gå i hi til næste sæson. Det betyder, at opgaverne for de arbejdende hvepse i boet ophører.

- Dermed har disse hvepse ikke længere et formål, så i stedet for at passe boet og larver, begynder de at blive rastløse og flakke tilfældigt rundt, forklarer biolog og formidler i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Marie Kristine Warming, og tilføjer:

- Over sensommeren spiser hvepsene desuden af nedfaldsfrugter, som er begyndt at gære, hvilket gør, at de populært sagt nærmest bliver berusede, og det gør dem mere aggressive. Så kombinationen af aggressive hvepse uden formål betyder, at de oftere kommer i kontakt med mennesker, og det øger risikoen for stik. 

Masser af hvepse
Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer har tidligere på året meldt ud, at de forventer, at 2023 bliver et ”hvepseår”, hvor hvepsebestanden stiger med 15 til 20 procent.

- Den milde vinter, hvor vi ikke oplevede meget frost, det lune forår og høje temperaturer i starten af sommeren, giver generelt gode betingelser for insekter, så hvepsene har også gode muligheder for at formere sig og trives, siger biologen.

Minimer risikoen for stik
Du kan selv gøre flere ting for at mindske risikoen for, at en sur hveps sætter brodden i dig i sensommeren.

- Dæk mad og drikke til. Hvepsene er ude og søge efter føde og bliver derfor tiltrukket af maden, hvis du sidder udenfor og spiser. Ved at dække fødevarer til har hvepsene sværere ved at spore sig frem til det, der lugter godt. Stil eventuelt noget sukkervand et stykke fra jer, så hvepsene i stedet søger mod sukkervandet, forklarer biologen.

Og er der allerede en eller flere hvepse, der har fundet dig, så er det vigtigt, at du forholder dig roligt.

- Hurtige fagter, for eksempel hvis du slår ud efter hvepsen for at genne den væk, vil kun provokere den. Så vil den se dit udfald som en trussel, og det kan få den til at blive yderligere aggressiv, hvilket øger risikoen for at blive stukket, fortæller Marie Kristine Warming.

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.