01. september 2017
De tre odderunger fra maj er nu så store, at de kan lære at jage. Og den træning står de to storebrødre for.
Det er fodringstid ved kæmpeoddernes anlæg. Dyrepasser Francois Lemonnier har allieret sig med nogle af GIVSKUD ZOOs gæster, som får lov til at smide foder ud til de sydamerikanske kæmpeoddere.
De store oddere kaster sig ivrigt ud i vandet for at fange de fisk, der bliver smidt ud til dem. De små forsøger at følge trop. Men kan ikke helt følge med.
- De store sørger for at spise først. De er hurtige og fanger fiskene, før de små når frem. Men når de store er mætte, så hjælper de de små, fortæller Francois Lemonnier, som til daglig tager sig af kæmpeodderne.
Han har observeret dynamikken i odderfamilien, siden ungerne blev født i begyndelsen af maj.
- Først hentede forældrene og brødrene fisk til ungerne, så ungerne kunne slikke lidt på dem og vænne sig til dem. Så begyndte ungerne at spise fiskene. Og nu er turen altså kommet til jagttræning. De tre små skal simpelthen lære at jage, ligesom ungerne skal i naturen, forklarer dyrepasseren.
Træner unger til jagt Mor og far, Frieda og Saro, spiser lystigt videre i bassinet. For det er ikke dem, der står for jagttræningen. Det gør storebrødrene, Victor og Pequeño. Især Victor er meget aktiv og træner ivrigt med sine to mindre brødre og med lillesøster.
- Når Victor selv har spist, så fanger han fiskene og svømmer tæt forbi de tre unger. Det gør han for at få dem til at svømme efter sig og reelt set "fange byttet" i form af fisken. Det skal de jo kunne i naturen. Nogle gange følger de små unger efter Victor helt op på land, før de får fisken. Så han er god til at træne dem, siger Francois Lemonnier.
Når Victor har ladet den ene unge fange en fisk, suser han ud i bassinet efter en ny fisk, som den næste unge kan fange.
Hele familien hjælper Mens det især var mor, der tog teten, da ungerne var helt små, og styrede hvornår det var svømmetid og sovetid, så er brødrene kommet mere på banen, efterhånden som ungerne er blevet større. Og det er ikke usædvanligt, siger Francois Lemonnier:
- Normalt hjælper hele kæmpeodderfamilien i opdragelsen af de små. Både når de skal lære at svømme og jage. Så det er helt naturligt, at Pequeño og især Victor hjælper nu med jagttræning, siger han og tilføjer:
- Det var også Victor, der var meget opmærksom på mennesker ved anlægget, da ungerne var helt små. Han var vagtposten, der sørgede for at holde ubudne gæster væk fra ungerne.
Kassen med fisk er tom, og som altid ved fodringstid larmer odderne og virker til at brokke sig lidt, når der ikke er mere mad. Også de små stemmer i. Og mor Frieda forbarmer sig tilsyneladende, for helt usædvanligt slipper hun den lille fisk, hun har i munden, foran den ene unge og lader den spise fisken.
- Det plejer hun ikke. Måske smager de små fisk ikke så godt som de store. Så kan ungerne få dem, griner Francois Lemonnier.