Sulawesimakakker kommunikerer
Den faste dyrepasser hos GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs sulawesimakakker, Jette Nørgaard, sidder denne morgen og smasker lidt til flokkens førerhan, Wira. Det kan måske virke lidt underligt at sidde og lave smaskelyde til en makakabe. Men det er en vigtig ting i arbejdet med dyrene.
- For sulawesimakakker er smasken et afvæbnende ”jeg vil dig ikke noget ondt”-signal til andre, og derfor er det en god måde at skabe tillid og sørge for ro i flokken. Det styrker tilhørsforhold og hjælper til med at knytte bånd. Ved at smaske viser jeg dyrene, at alt er ok, og så kan de opbygge tillid til mig, fortæller Jette Nørgaard og tilføjer:
- Denne tillid og ro omkring mig er utrolig vigtig. For eksempel hvis vi skal have lukket en fra flokken til dyrlægeundersøgelse, kan det lette opgaven meget, at sulawesimakakkerne er trygge ved mig. Så er det nemmere for os at arbejde med dyrene, og det betyder mindre stress for dem.
Ifølge dyrepasseren afsluttes uenigheder og skænderier også med smasken.
Lyde og udtryk
Udover smasken bruger sulawesimakakkerne også lyd til at kommunikere.
- De kan lave små summelyde, der lyder meget sødt for at signalere for eksempel nysgerrighed eller ro. Og de kan også virkelig skræppe op med skrig, hvis de er utilfredse, vrede eller utrygge, fortæller dyrepasseren.
Og så kommer grimasser også i spil.
- For os mennesker er et stort tandsmil rart at møde. Men for sulawesimakakkerne – og en del andre dyr for den sags skyld – er fremvisning af tænder ikke en god ting. Tværtimod er det et aggressivt signal. Når en sulawesimakak lukker munden, trækker læberne tilbage og tydeligt fremviser de store hjørnetænder, er det en truende adfærd over for modparten, forklarer Jette Nørgaard.
Hannerne kan også gabe og stirre på modparten med åben mund for at vise styrke og aggression.
- Heldigvis er dyrene for det meste rolige. Og ellers skal man bare huske smaske-tricket. Så er det lidt lettere at få ro på flokken, smiler Jette Nørgaard.