Til eksamen som dyrepasser

GIVSKUD ZOOs han-sulawesimakak Takuya bakser med nogle grene. De er stukket ind i et rør. Han kan godt lugte, at der er mad inden i røret. Men han skal regne ud, at han skal trække grenene ud en for en for at få maden inde i røret til at falde ud.
Anordningen kaldes en kerplunk. Det er GIVSKUD ZOOs ene dyrepasserelev Pieter Heydenrych, der har konstrueret den. Projektet er et led i hans afslutning på dyrepasseruddannelsen. Hans emne er berigelse af sulawesimakakker.

- Vi må selv vælge et finaleprojekt, som vi så skal gennemføre, skrive rapport om og forsvare ved en mundtlig eksamen, fortæller Pieter Heydenrych og tilføjer, at det er en uskrevet regel, at elever skal bruge minimum en uges arbejde på projektet.

Et godt udgangspunkt
Pieter Heydenrych har valgt at arbejde med sulawesimakakken af flere årsager.
For det første er GIVSKUD ZOO det eneste sted i Danmark, hvor der lever sulawesimakakker. Derfor findes der ikke en oversigt over berigelsesformer til dem. Så hans projekt skal munde ud i en berigelsesmappe, som dyrepassere altid kan slå op i og få ideer til aktiviteter til sulawesimakakker.
For det andet var makakken Takuya et godt emne, fordi han går alene.

-   Han har udvist aggressiv adfærd over for hunnerne i parken, og derfor går han ikke sammen med dem, men alene. Så han var et godt udgangspunkt, fordi han derved kunne være nem og motiveret for berigelse i dagligdagen, forklarer dyrepassereleven.

Og makakken har taget godt imod det, lyder det fra Pieter Heydenrych;

- Jeg observerede ham, og det er tydeligt, at han har taget godt imod det. Han vil gerne forsøge sig med de forskellige opgaver og former for berigelse, som jeg lægger ind i anlægget.

Stiller krav til fantasien
Udover kerplunken har Pieter Heydenrych lavet en såkaldt spin feeder. Når sulawesimakakken drejer på rørei i konstruktionen, kan den dreje mad løs.
Ud over berigelse med mad som belønning har Pieter Heydenrych også andre aktiviteter i støbeskeen, blandt andet spejle og dufte.
Det er en udfordring at finde på gode former for berigelse, fordi flere krav skal opfyldes;

- Det skal se så naturligt ud som muligt. Så det går ikke at lave noget af plastic. Jeg skal bruge naturmaterialer. Derudover skal det være solidt nok til, at Takyua ikke bare ødelægger det. Så det stiller krav til konstruktionen. Og så skal det være indviklet nok til at stimulere ham. Men det må ikke skræmme ham, og det skal heller ikke være så svært, at han ikke kan løse det. Så det stiller krav til fantasien, forklarer dyrepasseren.

Pieter Heydenrych slutter uddannelsen som dyrepasser sidst i september, så der går fortsat et par måneder, før han skal forsvare sit berigelsesprojekt for sulawesimakakker. Indtil da arbejder han videre med Takuya.