lukket
Elandkalvene tilbringer den første tid i stalden, til de er store nok til at kunne følge med deres mødre ud på savannen.

To elandkalve født på to dage

12. april 2018
Det har i flere år ikke været kalve hos GIVSKUD ZOOs eland-antiloper. Men nu er to unger kommet til verden – og flere er sandsynligvis på vej.

Mandag formiddag samlede en stor del af GIVSKUD ZOOs personale sig i hjørnet på en af savannerne. Savannevagten havde kaldt over radioen, at en elandkalv er kommet til verden. Og fordi kalvene er sårbare og kan risikere at blive slået ihjel af zebraerne, som også går på savannen, var det vigtigt at få kalven bragt ind i sikkerhed i stalden. Derfor lavede parkens personale en barriere med køretøjer rundt om mor og kalv for at beskytte dem - og for at få kalven indfanget og bragt til stalden. Den faste dyrepasser hos eland-antiloperne, Henrik Kristensen, sprang ud efter kalven og sad med den på laddet af en bil, som fragtede dem ned til stalden. Moren løb bagefter. Og nede ved stalden blev mor og kalv genforenet og kunne nu få ro, mens kalven stadig er lille.

- Vi er lettede over, at det gik så fint, og at det lykkedes at få bragt kalven ind i stalden. Selvfølgelig vil vi helst ikke fjerne ungen fra sin mor og derved stresse dyrene. Så vi sørgede for, at moren hele tiden kunne se og følge med den lille på køreturen over til stalden, fortæller dyrepasser Henrik Kristensen.   

Endnu en kalv
Dagen efter kom der endnu en tilføjelse til flokken af elandantiloper. Her var der mindre drama omkring fødslen, fordi kalven blev født i stalden. Her er der ro til, at den kan komme på benene og lære at følge med sin mor, inden den skal med ud på savannen, hvor der er andre dyr.

- Kalve er sårbare, så de kommer ikke ud på savannen, før de kan følge med deres mor. Det er dog meget individuelt, hvornår det sker. Nogle ser vi følge med moren efter tre dage, mens der ved andre kan gå nogle uger, forklarer Henrik Kristensen.   

Tyrens første kalve
De to nye kalve er begge hanner – og begge nogle store eksemplarer. De er første unger af GIVSKUD ZOOs alvshan Elton, som kom til parken i 2016.

- Han var klejn, da han kom, men er så blevet stor og kønsmoden forholdsvis hurtigt efter ankomsten til GIVSKUD ZOO. Sidste sommer undrede jeg mig over, at hunnerne afviste ham og ikke kom i brunst. Men det skyldtes jo så, at han allerede havde parret dem. Og det er så de to første resultater, vi nu ser, siger Henrik Kristensen og tilføjer:

- Der kan også være flere unger på vej, fordi flere af hunnerne sandsynligvis er drægtige. Det er dejligt, fordi vi ikke har haft elandkalve i flere år.   

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.