lukket

Træning af rød panda

20. maj 2021
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs nye røde panda-hun har allerede vist sig så tillidsfuld, at dyrepasserne så småt er begyndt at øve mere tillid med henblik på træning.

Dyrepasser Trine Axelsen står midt inde i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs anlæg til røde pandaer. Hun rækker en vindrue frem, og ikke længe efter kommer parkens nye hun-panda og tager druen ganske forsigtigt.
Endnu en drue blive rakt frem. Og igen står den røde panda klar til en snack. Det er rigtig gode tegn, fortæller dyrepasseren:

- Allerede efter godt en uge i dette nye anlæg er hunnen blevet så tryg, at hun tør opsøge os og tage mad direkte fra hånden. Det er gode tegn, at hun er så tryg og tillidsfuld, både fordi det er vigtigt, at hun trives, og fordi denne kontakt er et vigtigt værktøj for os til at sikre sundhed og trivsel for dyrene.

Sikrer bedre trivsel
Udover Trine Axelsen er det den faste dyrepasser hos pandaerne, Mia Emdal, der står for træningen.
Begge dyrepassere understreger, at det kun er dem, der træner pandaerne – og altid kun helt inde i anlægget, hvor dyrene er på eget, trygge territorium.
For Mia Emdal bliver det en klar prioritet fremover at træne med de røde pandaer:

- Det er en kæmpe fordel i vores arbejde, og kan hjælpe os bedre med at sørge for trivsel hos dyrene, hvis træningen er en succes, og vi kan skabe tryghed og tillid. Dyrene skal ikke være tamme, men for os dyrepassere er det vigtigt at kunne komme så tilpas tæt på dyrene, at vi kan tilse dem dagligt, vurdere om de trives, tjekke om der er skrammer, om de er syge og så videre. Det kan vi ikke, hvis vi ikke kan observere dem tæt på. Så ville det kræve bedøvelse, og det er et unødvendigt indgreb. Derfor er denne træning så vigtig, så dyrene ved, at der ikke sker noget ved at komme og tage en drue, så længe vi står på deres territorium.

Trine Axelsen supplerer:

- Jeg har engang været i praktik i en hollandsk zoologisk have, hvor deres ene røde panda var så trænet, at hun kunne gå op på en vægt selv, og hun kunne få ultralydsscannet maven, så dyrepasserne kunne se, om hun var drægtig. Det kunne være fedt, hvis vi kunne komme i nærheden af det. 

Forbeholden han løsner op
Mens hunnen allerede kort efter sin ankomst til GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA viste tryghed ved kontakten med dyrepasserne, har parkens nye røde panda-han mere forbeholden. Men han er begyndt at løsne op.

- Han udviser nysgerrighed, og han holder også øje med os, når vi går inde i anlægget. Han skal have et lidt længere tilløb end hunnen for at komme tæt på. Og det er også helt i orden – vi tager det i dyrenes tempo, fortæller Mia Emdal, og Trine Axelsen supplerer:

- Han har dog været nede og næsten få en godbid af os. Han var meget interesseret i at komme tæt på, så vi tænker, at han også sagtens kan trænes til at komme tæt på. Bare vi står inde på deres område midt i anlægget.

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.