Tre hunner og to hanner

Der skulle samarbejde til, da dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen skulle tilse og chipmærke det nye kuld kæmpeodderunger i GIVSKUD ZOO. Der er fem unger i alt – tre hunner og to hanner.
Den faste dyrepasser hos kæmpeodderne, Francois Lemmonier, sørgede for at løfte ungerne frem  én efter en, så dyrlægen kunne mærke dem. Imens hjalp en anden dyrepasser og biolog med at fodre de voksne, så de ikke var i nærheden.
Selvom ungerne ikke er så store og stærke endnu, skulle dyrepasserne holde godt fast i dem, så dyrlægen kunne udføre mærkningen. Og for at stresse dyrene mindst muligt, skulle det hele foregå meget hurtigt.

- Ungerne er ikke så store og kan ikke bide særlig hårdt. Men de kan godt sprælle, så de skal lige holdes i ro, når chippen skal sættes i, fortæller dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen og tilføjer:

- Samtidig er det enormt vigtigt, at vi klarer det hele så hurtigt som muligt, fordi forældrene af hensyn til vores sikkerhed er lukket fra, mens vi undersøger ungerne. Og de voksne oddere skal ikke blive stressede over ikke at kunne komme til ungerne. Så vi sørger for at distrahere dem med foder imens, og heldigvis opdagede flokken ikke, at vi var hos deres unger, mens de selv blev fodret.

Dyr bliver registreret med unik kode
Selve tjekket tog godt et minut pr. unge. Kønnet på ungerne blev noteret, og så mærkede dyrlægen de små med en chip med en unik kode, så de kan blive registreret i den fælles zoo-database over dyr.

- Det er vigtigt, at vi ved præcis, hvem der er hvem, og hvor de stammer fra, når biologerne skal vurdere, hvilke dyr der skal gå sammen i zoologiske haver. Det betyder nemlig, at vi kan sammensætte par, der kan styrke avlen mest muligt. Så nu bliver koderne skrevet ind i databasen, forklarer dyrlægen.

Halsmærker bliver fotograferet
Udover at blive mærket og kønstjekket skulle ungerne også fotograferes. I det daglige arbejde med kæmpeoddere kan man ikke bare scanne dyrene løbende for at finde ud af, hvem der er hvem. De er simpelthen for farlige at komme tæt på.
Så for at kunne kende dem fra hinanden bruger dyrepasserne kæmpeoddernes unikke mærker og aftegninger på halsen. De har nemlig alle forskellige mærker, der gør det muligt at skelne imellem dem.

- Nogle er rigtig gode til at se det, mens det kan være lidt sværere for andre. Men ved at tage billeder af halsmarkeringerne og hænge dem op ved anlægget bliver det lettere for dyrepasserne at identificere de enkelte dyr, siger Ditte-Mari Sandgreen.

Skal lære at svømme og spise
Kæmpeodderungerne er godt halvanden måned, så de er stadig meget små. De dier fortsat hos deres mor, og det vil de gøre i flere måneder endnu. Men de er begyndt at få svømmetræning, og inden længe vil de også begynde at snuse og gnave lidt i de fisk, der serveres for de voksne.

- Kæmpeodderunger lever et lidt hårdt liv fra start. De store kan være lidt voldsomme, og nogle gange æder de ligefrem ungerne. Men det er heldigvis ikke sket ved dette kuld. En enkelt af ungerne er lidt mindre end de andre, som man tit ser med et kuld unger, men ellers virker de til at trives. Og vi glæder os til at se dem svømme rundt i bassinet, når de bliver lidt større, siger Ditte-Mari Sandgreen.