lukket

Ud og hjem igen

28. april 2015
Hvert forår bliver de asiatiske nilgai-antiloper lukket "på græs".

I GIVSKUD ZOO bruger de fleste dyr den samme stald og tilhørende udeanlæg hele året. Enkelte dyr har dog brug for andre forhold om vinteren end om sommeren og bliver derfor flyttet. Hvert efterår og forår udspiller den samme scene sig derfor: Om efteråret forlader vores asiatiske nilgai-antiloper deres store anlæg ved siden af elefanternes, og om foråret går turen tilbage igen.

De går selv
I løbet af sommeren har nilgaierne stort set ingen kontakt med hverken dyrepassere eller andre og er ikke sådan lige at flytte rundt på. Løsningen er, at de selv vandrer hen til vinterkvarteret.
Dyrepasser Thomas Kolbæk fortæller:
- Det foregår ad en løbegang på ydersiden af de syd- og nordamerikanske områder. En af os dyrepassere går forrest og lægger små bunker af foder. Samtidig går en anden dyrepasser bag dyrene i god afstand og sørger egentlig bare for, at de ikke løber tilbage igen.
Når nilgaierne når frem til den første afrikanske savanne, går de tværs over denne og så hen til stalden bagved. Her tilbringer de vinteren, og har adgang til et mindre udendørsområde.

Tilbage igen
Når foråret kommer, er det tid til at flytte tilbage til sommerresidensen. Men turen tilbage går ad end anden vej end i efteråret: denne gang bliver de kørt. Og det er der flere grunde til. For det første er dyrene meget mere vant til mennesker end i efteråret, og de er derfor lettere at få ind i en trailer. Den anden grund giver dyrepasser Thomas Kolbæk her:
- Den savanne, nilgaierne går hen over på vej ud til stalden, er om foråret fuld af dejlig frisk græs. Så der ville de nok gå i stå, smiler Thomas.

På billedet ses det øjeblik, hvor døren til traileren er blevet åbnet, og nilgaierne skynder sig ud. 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.