Udnyttelse af dyr skal stoppes med formidling og alternativer
Et nyt fænomen bliver i disse uger delt på sociale medier og på nyhedssider efter omtale blandt andet hos WWF.
Elefanter i Myanmar bliver slået ihjel, så krybskytter og andre kriminelle kan tage elefanternes hud og videresælge det i mindre tørrede stykker. Huden bliver brugt til forskellige former for naturmedicin.
Fænomenet med brug af elefanthud er ikke nyt. Tværtimod er det en meget gammel tradition i Asien.
Det nye er, at kriminelle igen har set et marked for udnyttelse af dyr, fordi de har fundet nogle gamle skrifter om, at elefanthud skulle være gavnligt for forskellige ting.
- Det er tragisk og desværre er udnyttelsen af dyr et problem, som ikke bare lige kan løses. Ofte bunder det i vaner og traditioner, hvoraf nogle er flere tusind år gamle, siger biolog i GIVSKUD ZOO, Kim Skalborg Simonsen.
Markedet for traditionel medicin er vokset
Markedet for traditionel medicin er enormt i Asien og koster årligt mange dyr livet.
- Dyrenes horn, hud, knogler og så videre bruges til alverdens ting. Skal du for eksempel til jobsamtale eller på date, så kan det give ekstra selvtillid at indtage næsehornshors og knuste tigerknogler opløst i vin er godt for potensen. Tanken er, at dyrenes kræfter overføres til dig når du indtager dele af dem. Det passer jo ikke, ved vi. Men i Asien tror nogle mennesker virkelig på det, siger biologen.
Udover at skulle kunne afhjælpe alverdens skavanker bruges dyrenes effekter også som statussymbol.
- Middelklassen især i Kina er vokset, så flere har fået råd til den eksotiske medicin og til at købe for eksempel næsehornshorn, som kan stå fremme og give indehaveren respekt og beundring fra familie og venner. Så efterspørgslen er ikke blevet mindre med årene, fortæller Kim Skalborg Simonsen.
Også i Afrika bliver dyr dræbt af krybskytter. Nogle smugles ulovligt ud og eksporteres til Asien for at blive brugt i naturmedicin. Andre bliver solgt lokalt som bushmeat.
Der er brug for formidling – og alternativer
Ifølge biologen kræver det et kæmpe stykke arbejdet formidlingsmæssigt, hvis man skal ændre, hvordan folk tænker i den asiatiske del af verden;
- Folk skal lære, at brugen af dyr ikke har anden effekt, end at det truer arterne. Og formidling er den eneste vej. Men det er ikke nemt at komme ud over, hvordan folk tænker, fordi traditionen med at bruge dyr er ældgammel. Det et dog muligt at ændre det, hvis de får ny viden, som de tror mere på. For eksempel faldt efterspørgslen på potensmiddel lavet af dyr, da Viagra kom på markedet. Så hvis man kan bibringe asiaterne ny viden, som er reel og viser resultater, så kan det lade sig gøre.
Udover formidling om at Viagra rent faktisk havde en reel effekt, gav det også asiaterne et alternativ til noget de søgte hjælp til. Og ifølge biologen er alternativer nødvendige, hvis udnyttelsen af dyr skal stoppes.
- Mange udnytter dyrene for at tjene penge, fordi de ikke kan finde andet job. Så hvis man kan hjælpe med det, kan man måske komme et stykke af vejen. Dem, der spiser vilde dyr som bushmeat, skal også tilbydes en alternativ fødekilde. Det har man for eksempel forsøgt sig med i Cameroun, hvor lokale slog dyr ihjel. Her sørgede man for at lave farme med såkaldte cane rats. De smagte godt, og de gav de lokale mad – og blev altså et alternativ til at dræbe dyr i naturen for at spise dem, fortæller Kim Skalborg Simonsen.
Herhjemme i Danmark bruges traditionel asiatisk medicin ikke, fordi folk godt ved, at det ikke virker.
Men man kan dog stadig gøre en indsats for at hjælpe med at stoppe udnyttelsen af dyr i Asien og Afrika.
- Flere rejseselskaber er stoppet med at tilbyde dyreoplevelser hvor dyrevelfærd ikke er i højsædet, så det er et skridt på vejen. Og så skal turister, som er ude på egen hånd, også tage stilling og tænke sig om. Det er altid en dårlig ide at købe dyresouvenirs. Man skal heller ikke tage fotos med indfangede vilde dyr. Og hvis man vil besøge dyreattraktioner skal man tænke sig om, og vurdere om dyrene behandles ordentligt. Er man i tvivl, skal man lade være med at tage derhen, siger Kim Skalborg Simonsen.