Vigtig information til indehavere af iPhones
Hvis du har opdateret din iPhone til den nyeste version af iOS (iOS 17.4), vil du opleve, at Mit Givskud Zoo ikke åbner som en app, men som en hjemmeside. Funktionaliteten er den samme, så du kan fortsat bruge dit årskort, billetter, audioguiden og alle de andre ting, som du plejer - bare med en anden visning.
Teknisk skyldes det, at iOS 17.4 ikke længere tillader, at man kan gemme en web-app til sin hjemmeskærm.
For brugere af andre styresystemer end iOS 17.4 eller nyere, vil der ikke være nogen ændringer.
Vi forventer, at en ny løsning vil være klar til dig i slutningen af april, så du igen åbner en app, når du trykker på Mit Givskud Zoo.
Den nye løsning gør det muligt fremadrettet at hente Mit Givskud Zoo i App Store, Google Play og de andre steder, hvor du normalt henter dine apps.