Safaribus
Vil I gerne vide mere om de dyr, som I møder på safariruten? Så tag med safaribussen og få både sjove og lærerige informationer, når chaufføren fortæller undervejs. Safaribussen er også et oplagt tilbud for grupper og skoler.
Efter turen med safaribussen kan I selvfølgelig også køre på safari i jeres egen bil og genopleve dyrene.
Husk at købe jeres busbillet på forhånd i Billetsalg ved indgangen.
Safaribusturen starter ved P1 og slutter på P3 efter turen hos løverne. Turen varer en time og bussen kører den samme rute, som I selv ville gøre i jeres egen bil.
I kan finde køreplanen for en bestemt dato under Dagens program.
Pris pr. person: DKK 50,-.
Børn 0-2 år: GRATIS
Turen med safaribussen går først til Sydamerika, den nordamerikanske prærie og tre afrikanske savanner. Undervejs ser I blandt andet guanakoer, bisonokser, zebraer, giraffer, næsehorn og gnuer.
Efter safarituren når I frem til den ultimative safarioplevelse: Løverne!
Når busturen slutter ved området P3, kan I fortsætte på egen hånd og opleve dyrene i GIVSKUD ZOO.