Åbent i dag: 10-18

Gruppe-overnatning i zoo

I GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA kan grupper sove tæt på dyrene på tre måder. Helt inde i anlægget hos ulvene, lige op af en savanne med bl.a. gnuer i Boma-lejren og på GIVSKUD ZOO - HOSTEL over for zoo. I alle tilfælde vil I vågne op til ulvehyl, når ulvene hyller om kap med kirkeklokkerne hver morgen.

Sov komfortabelt på hostel

GIVSKUD ZOO - HOSTEL er GIVSKUD ZOOs eneste overnatning indendørs. Her overnatter I over for zoo, men kan stadig høre de daglige ulvehyl og løvebrøl. I sover på hyggelige familieværelser med op til fem sovepladser, alle med eget bad. Der er 26 familieværelser. Hostel har flere fælles hyggerum og spil, så håneretten kan finde sin ejermand. Der er gode udendørs omgivelser, der også indbyder til leg og bevægelse, og I kan tilkøbe en varieret og lækker morgenbuffet. Der er fælles køkken og grill, hvis I selv ønsker at kreere aftensmad og frokost.

Sov i telt som i afrika

I Boma-lejren, sover I i større telte med otte sengepladser i køjesenge i hver telt. Lejren har telte, bålplads, provianthytte, toilet og bad, så gruppen har det hele inden for lejrens rammer. Teltlejren giver meget hyggelige oplevelser, og I bor lige savannen med bl.a. gnuer. I sover derfor til lyden af dyrene i parken.

Sov primitivt hos ulvene

Hos ulvene sover I på gulvet på verandaen eller i en bjælkehytte på jeres underlag og i egen sovepose. Det er den mest primitive overnatningsform i GIVSKUD ZOO. I tilbereder mad over bål, på grill eller spiser i et af spisestederne i parken. 

God morgenbuffet

Giv gruppen mulighed for at spise en lækker morgenbuffet og bruge tiden på hinanden fremfor at organisere mad. Under alle opholdstyper kan morgenbuffet på hostel tilkøbes. På buffeten finder I forskellige lækkerier som lunt brød, smør, kaffe - te og juice, pålæg og frisk frugt.

Aftensmad i parken

Aftensmad kan tilberedes, hvor I sover, men den kan også nydes i en af parkens spisesteder. I Jacobs Spisehus spiser I dansk mad bl.a. flæskestegssandwich. I Baobab spiser I mad med med strejf af babobasmag. Det er bl.a. steak med kartofler og salat. I Safari Grill får I med klassisk grillmad bl.a. burgere.

Centralt beliggende i Jylland

GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA og GIVSKUD ZOO - HOSTEL ligger få kilometer fra motorvejen mellem Vejle og Herning. Det er i region Syddanmark, men tæt på regionerne Midtjylland og Østjylland.
I bil er er der kun

- 20 min. til Vejle

- 20 min. til Billund med LEGOLAND® - LEGO House - Lalandia og Billund lufthavn

- 10 min. til Kongernes Jelling 

- 30 min. til Herning og Horsens

- 40 min. til Fredericia og Kolding

Find vej
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA
Løveparkvej 3, Givskud
DK-7323 Give

 

Kontakt
Tel. +45 75 73 02 22
info@givskudzoo.dk

Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges på åbningsdag i hele 2022 sæsonen.