Åbent i dag: 10-17

Sov hos ulve

Det kan kun ske lige præcis her i GIVSKUD ZOO i Danmark.
At sove sammen med en flok ulve, som ikke kan nå jer, men som er sammen med jer i deres anlæg, der går hele vejen rundt om der, hvor I sover. Giv jer selv den store store oplevelse at overnatte i ulveanlægget. I oplever ulvene på nærmeste hold og mærker stemningen på prærien ved siden af. Sov hos ulve er den mest primitive overnatningsform, der tilbydes i GIVSKUD ZOO.

Hør ulvene  pusle om jer og hyle om kap med kirkeklokkerne

Når I overnatter hos ulvene sover I på gulvet på verandaen eller i en bjælkehytterne, i jeres egen sovepose. Ligger I på verandan kan I se ulvene i øjnene, hvis I vil. Hen på eftermiddagen, når der falder ro over parken, får to timers fortælling om ulvene af en af vores guider, hvis de har plads i programmet. Hvis dagen tillader det kommer I med i kølerummet, hvor I informeres om, hvad ulvene spiser. Zooguiden er også behjælpelig med at få tændt bål i tipilejren lige ved siden af ulveanlægget.

Pris og perioder på Sov hos ulve

Prisen inkluderer overnatning, 2 dages entré til GISKUD ZOO samt 2 timers foredrag om ulvene i ulveanlægget på ankomstdagen (hvis zoo-guiderne har plads).

Mulige deltagere: Alle (anbefales dog primært til børn over 10 år)
Antal: op til 34 personer. Der skal betales for min. 20 personer. 
Varighed: 1 - flere døgn

Periode: Fra slutningen af april og indtil starten af oktober. Find dato for jeres overnatning.

Pris: DKK 350,- pr. person
(I 2024 er prisen DKK 360,- pr. person og i 2025 er prisen DKK 400,- pr. person)

Prisen inkluderer 2 dages entré til parken samt 2 timers undervisning på ankomstdagen.

 

 

Rammerne for overnatningen Sov hos ulve

Friluftsliv

Opholdet foregår under relativt primitive forhold, så det anbefales, at gæsterne er glade for friluftsliv, og at børn er minimum 10 år gamle eller vant til udeliv.

Hytte til bagage

Der forefindes en mindre hytte til jeres bagage. Den indeholder køleskab, elkedel og falckkasse samt sammenklappelige borde og stole, som kan tages frem og stilles op på verandaen, når parken lukker.

Tandbørstning & opvask

Tæt på ulveanlægget ligger et mindre overdækket område, hvor I kan vaske op og børste tænder. Toiletbesøg foregår i parkens normale gæstetoiletter tæt på anlægget. Der er også en hane med koldt vand i ulveanlægget. 

 

Bålplads og madlavning

I tipilejren, som ligger i tilknytning til ulveanlægget, finder I bålpladsen med brænde, en grillrist til at lægge over bålet, snobrødspinde og spyd til skumfiduser eller frugt. Der er også en gasgrill til rådighed. Der er ingen elektrisk lys ved bålpladsen, så medbringe lamper eller lommelygter til den mørke tid af døgnet.

 

OBS: Alkohol accepteres ikke i anlægget.

Se løvernes anlæg inden de lukkes derud

Har I har mod på en ekstra vild oplevelse med rovdyr, så tilkøb en morgentur hos løverne. Det består af en gåtur i løvernes store udeområde, før løverne lukkes ud. Dertil kommer I helt tæt på de store katte inde i deres stald. På denne måde ser I forskellen på rovdyr i katte- og hundelinjerne på sammen ophold.

Kombiner det primitive med komfortable nætter

Det primitive ophold hos ulvene er spændende, men ikke i mange dage. Kombiner derfor med rigtigt hyggelige dage på komfortable værelser på GIVSKUD ZOO - HOSTEL. Her finder I værelser med eget bad og toilet. Dertil mulighed for tilkøb af en god morgenmadsbuffet. 

 

Under jeres ophold på hostel har fortsat fri adgang i zoo i parkens åbningstid, i alle de dage, hvor I bor på hostel. I har betalt billet til parken i jeres Sov hos ulve.

 

Flere spændende oplevelser venter i nærområdet

Området omkring GIVSKUD ZOO og GIVSKUD ZOO - HOSTEL er rigt på oplevelser og historie. Der er ganske kort til Hærvejen og Verdensarven Jelling Monumenterne. Det samme gælder til bl.a. LEGOLAND®, LEGO® House og WOW Park samt Økolariet.

Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.