Åbent i dag: 10-18

Sådan forløber jeres ophold

Når I skal sove nær gnuerne i teltelejren -  Boma-lejren - og være på opholdet "Sov på savannen" kan I forvente følgende forløb.

Ankomst til GIVSKUD ZOO

I kan komme ind i parken, når parken åbner kl. 10. Vær opmærksom på, at der kan være kø ved Billetsalg på dette tidspunkt. Husk at medbringe jeres billet, som vises i Billetsalg. 

Herefter er det tid til at tage på safari på de store savanner. Der er også mange dyr at opleve til fods, og I kan følge de daglige dyrefodringer. Har I børn med, må I ikke gå glip af den store legeplads med aktiviteter til børn i alle aldre. Dinosaurparken, der ikke ligger langt fra teltlejren er også et hit hos børnene.

 

Tjek ind i lejren

Kl. 17.00 skal I mødes med en guide ved indgangen til teltlejren, som kaldes for Boma pga. den store rafteindhegning omkring teltene. I finder den ved parkeringspladsen P2. Guiden udleverer nøgler, viser jer hvilket telt I skal bo i, og I får en sikkerhedsinstruktion. Derfor er det helt nødvendigt, at I er til stede kl. 17.00.

Nøglen, som I får udleveret af guiden, bruges til at aflåse teltlejren, når I forlader den i parkens åbningstid. Med nøglen kan I desuden låse jer ud af parken, hvis I har brug for at forlade parken udenfor åbningstid.

 

 

Aftensmad

I er velkommen til at medbringe mad og tilberede det over åben ild på lejrens bålplads. 
Ønsker I ikke selv at medbringe mad, har parken flere spisesteder, som I kan benytte. I kan bl.a. vælge at spise brugere, skøn dansk mad og mad med et strejf af Baobabfrugt. Det sidste spises i Baobab, der ligger lige ved siden af lejren.
Vær opmærksom på spisestedernes åbningstider, da de varierer.  
I skal være tilbage i lejren senest kl. 20, så vi anbefaler, at I spiser i god tid forinden.  

 

Aftenhygge

Om aftenen er det fantastisk hyggeligt at sidde rundt om lejrbålet og nyde roen i parken. Her er der snobrødspinde og popkorn-pander til fri afbenyttelse. I provianthytten finder I en kaffemaskine og el-kedel. Snobrød og popkorn kan bestilles som aftensnack på forhånd noget tid inden ankomst og afhentes i Jacobs Spisehus ved P3.

 

Bestil popcorn og snobrød
 

Kl. 21, når dyrepasserne er færdige med at lukke dyr ind, er I velkommen til at besøge legepladsen på P3 eller gå en tur i dinosaurparken. Det er vigtigt at børn følges med en voksen, idet færdsel andre steder end på legepladsen og på stien mellem teltlejren og legepladsen er strengt forbudt. 

 

Vær opmærksom på at alkohol ikke er tilladt i lejren.

 

Natten

Der er kun elektrisk lys i teltene, provianthytten og toiletbygningen samt ved de udendørs brusekabiner. Derfor er det en rigtig god idé at medbringe en eller flere gode lommelygter.

 

 

Morgenmad

I er velkomne til at selv at medbringe morgenmad. Hvis I har brug for at benytte køkkenudstyr i lejren, skal I sørge for at vaske op bagefter. Der vil være vaskeklude og viskestykker i provianthytten.
Hvis det skal være nemt, kan I også bestille en stor morgenbuffet på GIVSKUD ZOO - HOSTEL, som ligger lige ved siden af parken. Der er servering fra kl. 7.30.  

 

Bestil morgenmad


Hvis I har tilkøbt Go'morgen Zoo ®

Fra kl. 8.30 - 10.00 er det tid til en spændende morgentur rundt i nogen af staldene, hvor I får mulighed for at komme helt tæt på de eksotiske dyr. I skal være klar til afhentning ved lejren kl. 8.10. Hvis I har spist morgenmad på GIVSKUD ZOO - HOSTEL, behøver I ikke at gå tilbage til Boma-lejren. Da kan I vælge at stå klar ved billetsalget kl. 8.15 og starte Go´ morgen Zoo turen derfra. 

Køb Go`morgen Zoo

Tjek ud af lejren

Inden I er klar til at tjekke ud, skal I feje teltet og tage linned af dyner og puder. Guiden møder jer i Boma-lejren kl. 10.30, tager imod jeres nøgle og siger farvel og tak for denne gang. Ønskes der tidligere check-ud, aftales dette med guiden. Nøglen lægges i nøgleboksen i lejrens køkken. Resten af dagen kan I igen nyde dyrene rundt i parken og få brændt det sidste krudt af på legepladsen.

Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges på åbningsdag i hele 2022 sæsonen.