lukket

Konkurrenceregler

Her kan du læse om regler for udgivelse af konkurrencer hos GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.

 

 

Konkurrencer udgives af

GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA

Løveparkvej 3
Givskud
7323 Give

 

Ansvar 

GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er alene ansvarlig for indhold af konkurrencer både i parken og på digitale platforme.
Digitale konkurrencer deles via parkens egne nyhedsbreve samt Meta/Facebook, Instagram og Playable. De eksterne platforme, hvor nogle konkurrencer bringes har ikke relation til konkurrencerne. Konkurrencerne er således ikke oprettet, sponseret eller administreret af Meta/Facebook og Instagram.

Lagring af oplysninger

Ved deltagelse i konkurrencer i parken, hvor fysiske konkurrencekuponer anvendes, benyttes afgivne oplysninger til at kontakte vinderen, og alle deltageres kontaktoplysninger slettes umiddelbart efter konkurrences udløb, max. efter et år. 

Oplysninger, som deltagere opgiver i forbindelse med digitale konkurrencer, via nyhedsbreve og hjemmeside: Her lagres deltageres navn og mail samt evt. telefonnummer til fremtidig udsendelse af nyhedsbreve. Accept kan til enhver tid tilbagetrækkes via nyhedsbrev eller ved at sende en mail til info@givskudzoo.dk.

 

Oplysninger indsamlet via Playable slettes efter max et år.

Oplysninger, som deltagere opgiver i forbindelse med digitale konkurrencer, via Meta/Facebook/Instagram/Playable: Her afgives accept til markedsføring fra GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA  via Meta/Facebook/Instagram. 


Hvem kan deltage

På Facebook og Instagram kan platformenes brugere deltage.
Via nyhedsbrev kan abonnenter på GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs nyhedsbrev deltage.
Ved konkurrencer inde i parken kan gæster deltage.
Ansatte i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA samt medlemmer af deres husstande kan ikke deltage i konkurrencerne.  

 

Aldersgrænse

Ved deltagelse i konkurrencer online medier bekræfter du, at du er fyldt 15 år.
 

Kåring af vindere

Vindere findes ved tilfældig lodtrækning.
Man accepterer med sin deltagelse, at GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA offentliggør vindernavne (for- og efternavn) efter trækning af vindere. Dette kan foregå både på Meta/Facebook og Instagram samt nyhedsbrev.

Vinderchancer

Præmie og værdi herpå offentliggøres altid ved konkurrencer. Vinderchancer afhænger af antal deltagere i konkurrencen. 

Uddeling af præmier

Vinderne kontaktes efter konkurrenceudløb – enten via Facebook-besked, Instagram-besked, e-mail eller telefon, alt efter konkurrencens udformning og platform.
Vinderne kan få tilsendt præmie via mail, eller skal selv afhente præmie eller sende adresse, således at GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA kan fremsende præmie.
Såfremt vinderen ikke besvarer henvendelsen inden for 10 dage, efter GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA har sendt besked om, at vinderen er udtrukket, forbeholder GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA sig ret til at trække en anden vinder med henblik på at uddele præmien. Retten til præmien bortfalder således, hvis vinderen ikke reagerer på GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs henvendelse inden for 10 dage.

Benyttelse af præmie

Er præmien billetter eller årskort, skal præmien anvendes i den angivne gyldighedsperiode - ellers går præmien tabt. Præmier kan ikke forlænges eller ombyttes. 




Rettighed til udelukkelse

GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA forbeholder sig ret til at udelukke deltagere, der mistænkes for snyd i forbindelse med konkurrencer.


Kontakt
Spørgsmål om konkurrencer rettes til info@givskudzoo.dk.

 

Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.