lukket

Skolekort til GIVSKUD ZOO

Betal for eleverne én gang igennem et skolekort og brug GIVSKUD ZOO, så ofte I vil, i et helt år. Skolekort kan købes til indskoling, mellemtrin og udskoling.

Fri adgang og gratis undervisning med skolekort

GIVSKUD ZOO et meget stort klasselokale med ca. 500 eksotiske dyr fordelt på ca. 50 dyrearter. I parken er der bl.a. også et fredet område med hedemose, en spændende dinosaurudstilling og flere store legepladser. Det er velegnet til at danne ramme om attraktiv undervisning i mange fag. Jeres skole kan få gavn af det flere gange om året med et skolekort, da kortet giver gratis entré til parken i et helt kalenderår. Med et skolekort kan I også gratis gøre brug af skoletjenesten og få gratis undervisning i almindelig skoletid, såfremt at skoletjenesten har plads. 

Pris for skolekort

Et skolekort kan købes til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling, og det gælder i et helt kalenderår. I betaler for de elever, der på købstidspunktet er registreret på for eksempel mellemtrinnet, og derefter gælder kortet for alle jeres mellemtrinselever det følgende år.

 

Priser for skolekort

Elever: DKK 120,- 

Lærere og pædagoger: gratis.

 

Når skolekortet er bestilt, modtager I en faktura via EAN. Når denne er betalt modtager I jeres kort, som skal medbringes ved alle besøg i GIVSKUD ZOO.

 

Ved køb af skolekort kan årskort tilhørende skolens elever ikke benyttes.

Det er ikke muligt at bruge skolekortet i forbindelse med overnatning i parken.

 

Adgang til parken med skolekort

Skolekortet giver elever, lærere og pædagoger fri entré til GIVSKUD ZOO i skoletiden og i SFO-tiden.

 

Meld altid jeres ankomst

Formidlingsafdelingen skal altid have besked om, at I kommer i parken, da lærerne kommer gratis ind. Send derfor en mail til formidling@givskudzoo.dk med skolens navn, kontaktlærer og antal elever til inden jeres besøg.

Når I har gennemført egen undervisning eller har modtaget undervisning i parken, skal I ligeledes fremsende en evaluering af det via et evalueringsskema. Se nedenfor.

 

Få undervisning af skoletjenesten

I almindelig skoletid kan I frit vælge alle undervisningforløbne. Se mere om dem her.
Undervisning gennemføres med min. 10 deltagende elever, og det forventes at undervisningen i GIVSKUD ZOO understøttes af undervisning på skolen før og/eller efter besøget i parken. Arbejder I med et særligt emne på skolen, er I velkomne til at forespørge på undervisning, der understøtter dette emne.


I åbningssæsonen varer et undervisningsforløb op til 1,5 time. Resten af dagen kan I færdes på egen hånd. 

Udenfor parkens åbningssæson varer et undervisnigsforløb typisk 3-3,5 timer. Da skal I være sammen med en formidler under hele jeres besøg.

Undervisning i skoletjenesten skal bookes i god tid inden besøget og tilbydes kun, hvis skoletjenesten har plads i deres dagsprogram.

Evaluering i forbindelse med al undervisning

I forbindelse med undervisning, hvad enten undervisningen afholdes af skoletjenesten eller skolens personale, SKAL evalueringsarket udfyldes og sendes til Susanne Toft Henriksen på sth@givskudzoo.dk

 

Årsagen til dette er at lærere kommer gratis ind, så deler I og vi viden i stedet for. På forhånd tak for hjælpen.

Undervisning i SFO-tiden

I SFO-tiden har skolen fri entré til GIVSKUD ZOO med sit skolekort, men der følger ikke gratis skoletjeneste med i besøget. Det kan I dog vælge at tilkøbe.

 

Pris

DKK 1.600,- pr. undervisningsforløb

Formidlingsafdelingen - formidling@givskudzoo.dk hjælper gerne med gode råd og idéer, når I planlægger et besøg i parken.

Undervisning på egen hånd

I almindelig åbningstid kan I frit benytte parkens faciliteter, og forestå undervisning på egen hånd. Skolens personale er velkommen til at besøge parken og snakke med formidlingsafdelingen i forbindelse med forberedelse af undervisning og udflugter til GIVSKUD ZOO.

Inspriration og introduktion hos jer om skolekort

Få gavn af de mange gode muligheder med skolekortet, og giv skolens børn mange spændende og lærerige stunder sammen med dyr. Få besøg af en af parkens undervisere/biologer på jeres skole, der kan introducere jer til, hvordan I kan gøre brug af skolekortet. Her kan skolens personale både få inspiration og svar på spørgsmål. 

Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.