Bliv sponsor
Match din målgruppe
Vi ved rigtig meget om vore gæster: Det er især børnefamilier, og vi kender deres demografi rigtig godt. Men også voksne par uden børn samt skole- og gymnasieelever udgør en del af gæsterne. Måske matcher de med din virksomheds målgruppe?
GIVSKUD ZOO - et stærkt brand
Vidste du, at GIVSKUD ZOO er et af de stærkeste brands i Danmark? Flere end 16 millioner gæster har gennem årene besøgt parken, og alle har de fået uforglemmelige minder med hjem.
Er du fast sponsor i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA lægger vi vægt på din aktivering og dermed dit udbytte af sponsoratet. Det sikrer du kan give fantastiske oplevelser til kunder, medlemmer og medarbejdere. Et besøg i GIVSKUD ZOO er for hele familien, så det giver meget goodwill. Du kan for eksempel invitere en tur bag kulisserne i zoo og efterfølgende byde på en lækker brunch. Vi står for alt det praktiske, og du kan koncentrere dig om værtsrollen.
Som virksomhed kan I, som sponsor, både stå sammen med os om at støtte dyr og natur, men I kan også styrke jer på flere møder. Arranger et møde, kursus, konference, event- eller teambuildingsdag i GIVSKUD ZOO, og mærk dem energi det giver at være tæt på dyrene.
Tusinder af dyr lever i dag på kanten af udryddelse, så det er nødvendigt med en øjeblikkelig indsats. Med avlsprogrammerne i de zoologiske haver vedligeholdes mange truede dyrearter for eftertiden. I GIVSKUD ZOO har vi ansvar for tre dyrearter og fører deres europæiske stambøger. Det gælder den sydafrikanske sorte hesteantilope, den afrikanske løve og den manløs zebra. I dag findes omkring 200 sorte hesteantiloper og kun ca. 50 manløse zebraer tilbage i zoos. Den gode nyhed er, at der genudsættes en lille smule af hesteantiloper fra zoologiske haver til Sydafrika. I GISKUD ZOO har vi også genudsat en kæmpeodder og en przewalskihest. Når du støtter GIVSKUD ZOO, støtter du en indsats for at bevare naturen.