Hunden og ulven
Få indblik i familielivet hos en ulveflok og bliv klogere på, hvordan hunde ligner ulve. Gennem en simpel observationsøvelse får I indblik i hunde- og ulveadfærd.
I GIVSKUD ZOO kan I opleve en flok canadiske ulve i et stort anlæg, hvor ulvene frit kan udfolde sig og grave huler, når de skal have hvalpe. I skal lære om familielivet i en ulveflok, og om hvordan årets gang har indflydelse på ulvenes liv i naturen.
I dag ved vi med sikkerhed, at hunde nedstammer fra ulve. Det tætte slægtskab betyder, at børn med kendskab til hunde også har kendskab til ulve og ulveadfærd. Vi gennemgår ulvenes adfærd, så I får indblik i, hvordan ulve kommunikerer med hinanden. Så skal I lave en simpel adfærdsobservation, som giver større forståelse for, hvad adfærd er, og hvad en adfærdsobservation kan bruges til.
Fællesmål:
Kompetencemål:
Natur/teknologi efter 2. klasse - Undersøgelse - Undersøgelser i naturfag
Eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstyr
Eleven har viden om enkle undersøgelsesmetoder
Natur/teknologi efter 2. klasse - Kommunikation - Formidling
Eleven kan fortælle om egne resultater og erfaringer
Eleven har viden om enkle måder at beskrive resultater
Faglige mål:
Natur/teknologi efter 2. klasse - Perspektivering - Organismer
Eleven kan fortælle om ændringer i naturen knyttet til årstiden
Eleven har viden om organismers årscyklus
Læringsmål:
Eleverne kan fortælle om ulvens levevis og har kendskab til slægtskabet mellem hunde og ulve.
Eleverne forstår, hvad adfærd er, og de har erfaring med at lave simple adfærdsobservationer.