Åbent i dag: 10-18

Antilopeungers horn

14. december 2023
I GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er der flere forskellige antilopearter, og allerede kort efter fødslen kan man se de forskellige typer horn udvikle sig.

Nogle bliver født med, nogle uden. Nogle er kraftige, andre er mere smalle. Nogle vokser langt ud i en lige linje, andre snor sig. Fælles for horn hos antilopeunger er, at de udvikler sig forholdsvis hurtigt.

- Når man er en lille antilopeunge, der fødes på savannen, så er man mere udsat for at blive taget af rovdyr end de voksne i flokken. Så naturen er så smart indrettet, at ungerne vokser forholdsvis hurtigt, så chancen for, at de kan klare sig, bliver større. Og når kroppen vokser hurtigt, så gør hornene det også, fortæller dyrepasser Thomas Kolbæk, som passer flere af GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs antilopearter.

Fra lige til snoet
En af arterne er de hvidhalede gnuer. De bliver født uden horn, men ikke længe efter fødslen kan man se to små tutter på hovedet.

- Det sjove ved gnuerne er, at deres horn først vokser lige op i luften, men efterhånden som de bliver større, så begynder hornene at sno sig nærmest som et cykelstyr, fortæller Thomas Kolbæk og tilføjer:

- Og så kan jeg tidligt skelne hanner fra hunner. Hanners horn er nemlig en smule kraftigere end hunnernes.   

Fødes med horn
Det samme gør sig gældende ved parkens gemsbokke, hvor fuldvoksne hunners horn er mere spinkle og kortere end hanners. Her kan dyrepasseren også skelne mellem han- og hununger ud fra hovedets bredde.

- Gemsbokkene skiller sig ekstra ud, fordi de fødes med horn. Selvfølgelig ikke lange horn, men små bløde knopper på hovedet. Og så går det ellers derudaf efter fødslen, fordi hanners horn kan blive op til 120 centimeter lange, fortæller Thomas Kolbæk. 

Du kan læse mere om parkens antilopearter her.

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Afskedsreception for Richard Østerballe
17. maj 2024
Godt 200 indbudte gæster - både private gæster, kolleger fra andre dyreparker, sponsorer, leverandør…
Givskud hylder Richard Østerballe
16. maj 2024
Givskud siger tak. Byens borgere hyldede i dag Richard Østerballe for hans markante aftryk på byen.
Hierarkiet i en ulveflok
13. maj 2024
Art, køn, alder, størrelse, styrke, årstid – mange ting spiller ind, når ulveflokkes hierarki etable…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.