Åbent i dag: 10-18

Bongoer trives i nyt anlæg

10. juni 2020
Selvom indflytningen foregik med en smule forsigtighed, er bongoernes indflytning i deres nye anlæg gået over al forventning, og dyrene stortrives.

Det var med en smule forsigtighed og skepsis, da bongoerne rykkede fra deres faste anlæg på savanneruten i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA og ind i deres nye anlæg – et fuldstændigt nyetableret anlæg, som er placeret mellem parkens tipilejr og store afrikanske savanne med blandt andre næsehorn og savannebøfler.
Den ekstra forsigtighed er dog kastet til side, og den sjældne skovantilope lader til at trives i deres nye anlæg.

- Bongoer er meget sky og forsigtige af natur, så vi var spændte på, hvordan de ville tage indflytningen til alt det nye. Men de tog det i stiv arm. De undersøgte anlægget og gik rundt langs hegnet i ro og mag, helt uden stress, fortæller biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.

En god måde at opleve dyrene
De nye omgivelser for bongoerne er ifølge biologen helt perfekte, fordi de minder om det, arten lever i i naturen.

- Der er skov, gemmesteder og niveauforskelle, som de kan smyge sig igennem og op på. Og vi oplever, at de bruger hele anlægget. De er også gode til at finde skyggepletter og hvile sig der, siger Kim Skalborg Simonsen og tilføjer:

- Samtidig giver anlægget os meget bedre mulighed for at formidle om den sjældne og truede art. Og nu kan vi også gå dertil med grupper og skoleklasser i stedet for at opleve dyrene fra køretøjer.

Gode tilbagemeldinger fra gæster
Også parkens gæster er glade for det nye anlæg. Både gæster i parken og følgere på facebook har rost det nye anlæg og stien.

- Vi er selvfølgelig glade for, at det bliver så positivt modtaget. For dyrene og formidlingsmæssigt er det nye anlæg helt klart en gevinst, og når så gæsterne synes det samme, er det jo super, siger biologen.

Rokade på savannen
Bongoernes indflytning i det nye anlæg betyder, at der er blevet plads på den afrikanske savanne til andre dyr. Så her deler verdens største fugl og verdens største antilope nu område.

- Vi har rykket strudse og elandantiloper ind i anlægget, hvor bongoerne gik før. Vi har for nogle år tilbage haft de to arter til at gå sammen, og også denne gang ser det ud til at gå rigtig fint. 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Farvel til Richard og velkommen til Rasmus
01. maj 2024
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har fået ny direktør. Richard Østerballe har overladt stafetten til Rasmus Sebasti…
Nu kan du opleve nil-letjer
30. april 2024
Når man kører på safarituren rundt i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, vil man fremover kunne opleve parkens nyeste…
Børneshow: Onkel Reje
30. april 2024
Lørdag den 11. maj byder GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA endnu engang på et underholdende sjov for hele familien, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.