Åbent i dag: 10-17

Gorilla-rokade

16. september 2016
Der sker ting og sager i GIVSKUD ZOOs gorillaflok denne sommer: I slutningen af juni fødte hunnen Minnie en lille han, der fik navnet Bomani, og onsdag ankom en ung hun fra Frankrig.


Da flokken kun tæller to voksne hunner, havde koordinatoren for det europæiske gorilla-avlssamarbejde bedt os om at importere en ung hun fra franske Zoo Parc de Beauval. Hunnen hedder Khala og er 9 år gammel. Khala bliver den tredje hun i Kipenzis harem, og flokken når så op på 6 individer. Dyrepasser Tina Frisk fortæller:
- Vi er meget spændte på, om Kipenzi tager imod den nye hun på samme rolige måde, som hans far Samson i sin tid tog imod for eksempel Minnie. Kipenzi har meget samme gemyt som sin far, så det håber vi.

Sammi flytter hjemmefra
Det er altid dejligt, når der kommer nye gorillaer til, men at sende en gorilla væk kan også være en god ting. Tina Frisk fortæller:
- Vores unge han, Sammi, er 11 år gammel, og så er man som gorilla gammel nok til at flytte hjemmefra. Sammi er lillebror til alfahannen, Kipenzi, og han har været lukket fra siden hans storebror overtog flokken efter Samson.
Da to voksne hanner ikke accepterer hinanden havde gorillakoordinatoren anbefalet, at Sammi flyttede til Howletts Wild Animal Park i England. Her har de 30 gorillaer fordelt i flere grupper, og Sammi skal være lederhan for den ene gruppe. Sammi blev sendt af sted i går, torsdag, og håbet er, at han med tiden bliver far til sine egne unger - og dermed følger i sin fars og storebror Kipenzis fodspor.


Foto: Hamelina Photographie

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Farvel til Richard og velkommen til Rasmus
01. maj 2024
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har fået ny direktør. Richard Østerballe har overladt stafetten til Rasmus Sebasti…
Nu kan du opleve nil-letjer
30. april 2024
Når man kører på safarituren rundt i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, vil man fremover kunne opleve parkens nyeste…
Børneshow: Onkel Reje
30. april 2024
Lørdag den 11. maj byder GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA endnu engang på et underholdende sjov for hele familien, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.