Åbent i dag: 10-17

Gorillaungen fik navnet Malkia

11. juni 2020
I godt en uge har DR været på besøg i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA for at optage til et tv-program. Programmets to værter fik den ærefulde opgave at navngive parkens nye gorillaunge.

Som udgangspunkt gav direktør Richard Østerballe de to tv-værter Christine Feldthaus og Melvin Kakooza frit slag, da han tildelte dem opgaven med at give parkens nye gorillaunge et navn.
Værterne har sammen med et produktionshold været på besøg i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA i en uge i juni for at optage et tv-program, der skal sendes den 1. august 2020.

Gorillaerne i parken navngives som udgangspunkt med afrikanske navne for at trække tråd til artens oprindelsessted.
Derudover skal navnet selvfølgelig passe på kønnet – og i dette tilfælde var det en hun, der skulle navngives.
Ungen blev født den 16. april 2020, hvilket fik mange af parkens gæster til at foreslå både Daisy og Margrethe som navn til den lille ny, fordi ungen deler fødselsdag med Danmarks dronning.

Værterne tog alle de gode input med sig, havde flere bud i spil og valgte til sidst et navn, der passede på det hele – nemlig Malkia. På swahili betyder det ”dronning”.   

- Det er et rigtig godt navn, som vi er glade for. Det passer ind i vores stil for navngivning med afrikanske navne og sender samtidig en lille hilsen til kongehuset og de gæster, der foreslog at opkalde gorillaungen efter dronningen. Så det er et fint resultat, som passer godt ind mellem vores andre gorillanavne, siger Richard Østerballe. 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Farvel til Richard og velkommen til Rasmus
01. maj 2024
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har fået ny direktør. Richard Østerballe har overladt stafetten til Rasmus Sebasti…
Nu kan du opleve nil-letjer
30. april 2024
Når man kører på safarituren rundt i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, vil man fremover kunne opleve parkens nyeste…
Børneshow: Onkel Reje
30. april 2024
Lørdag den 11. maj byder GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA endnu engang på et underholdende sjov for hele familien, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.