Åbent i dag: 10-17

Gorillaungen stortrives

24. februar 2020
Moren passer godt på sin nyfødte gorillaunge, og den virker til at have det godt.

Når den faste gorilladyrepasser i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Tina Frisk hver morgen giver gorillaerne vitaminer, kommer hunnen Minnie hen til hende som altid og får sin dagsdosis. Her får dyrepasseren chancen for at se ungen tæt på og vurdere, om den trives.

- Den virker til at have det rigtig godt. Den er ofte vågen, og den kigger meget rundt. Desuden virker den stærk, og den kan holde sit hoved højt, fortæller Tina Frisk.

Flere gange har dyrepasseren også forsøgt at tage et billede af den lille, når den er tæt på – men det sætter moren en stopper for.

- Når jeg tager kamera frem, så vender Minnie ryggen til og gemmer ungen væk. Og det er meget klassisk hende; hun har altid været god til at gemme sine unger væk og beskytte dem.

Beskyttende mor
Det er Minnies ottende unge, så hun er en erfaren mor. Og det kan ses i den måde, hun omgås sin lille unge.

- Hun holder ham tæt ind til sig, og han får en masse at spise. Det er tydeligt, at hun er meget glad for ungen og passer godt på ham.  Så hun er en supergod mor, siger Tina Frisk.

Minnie søger også for at beskytte ungen, når den unge hangorilla Yeba kommer lidt for tæt på;

- Yeba er så nysgerrig og vil meget gerne røre ungen. Han synes, den er så spændende, og heldigvis er han også stille og rolig. Men Minnie sætter ham indimellem på plads, hvis hun synes, at han kommer for tæt på.

Den lille hanunge, som blev født i begyndelsen af februar, har endnu ikke fået et navn.  

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Farvel til Richard og velkommen til Rasmus
01. maj 2024
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har fået ny direktør. Richard Østerballe har overladt stafetten til Rasmus Sebasti…
Nu kan du opleve nil-letjer
30. april 2024
Når man kører på safarituren rundt i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, vil man fremover kunne opleve parkens nyeste…
Børneshow: Onkel Reje
30. april 2024
Lørdag den 11. maj byder GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA endnu engang på et underholdende sjov for hele familien, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.