Åbent i dag: 10-17

Må gorillaerne få dit sengetøj

04. februar 2020
Gorillaerne i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA bliver aktiveret på forskellige måder. Blandt andet med aflagt sengetøj. Her plejer parkens gæster at være en stor hjælp – og håbet er, at de kan være det igen.

Den unge hangorilla Yeba løber rundt i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs store anlæg. Rundt om hovedet har han et aflagt dynebetræk. Det ser lidt sjovt ud – men der er faktisk en god mening med det; Gorillaernes faste dyrepasser Tina Frisk gør nemlig meget ud af at berige dyrene på forskellig vis, og her er sengetøj rigtig godt.

- Dyrene kan rulle sig ind i sengetøjet, tage det over hovedet og løbe rundt, hvilket Yeba gør ofte, de kan tage sengetøjet over sig, når de sover, og nogle gange gemmer jeg snacks i dynebetræk. Så kan gorillaerne bruge tid på at få maden ud. Så det er rigtig god mental træning og underholdende aktivering, forklarer dyrepasseren.   

Sengetøj fra gæster
Dyrepasseren bruger jævnligt forskellige former for aktivering for at bryde hverdagen.

- Dagene kan være ensformige, hvis der ikke sker noget. Så vi forsøger med forskellige måder at gemme mad og forskellige aktiviteter og berigelse, der kan stimulere og aktivere gorillaerne. Og sengetøjet har vist sig at være rigtig brugbart, fortæller dyrepasseren;

- Det er dog begrænset, hvor meget sengetøj jeg selv kan tage med hjemmefra til brug i stalden. Så jeg og gorillaerne har været meget glade for, at gæster har villet hjælpe os.

Tidligere har GIVSKUD ZOO – ZOOTPIA efterlyst gamle lagner og andet sengetøj fra gæster. Og rigtig mange har doneret det til gorillaerne i stedet for at smide det ud.

- Det er en kæmpe hjælp for os dyrepassere og en stor fornøjelse for gorillaerne. Så nu hvor vi efterlyser igen, håber vi, at der vil være gæster, der har noget liggende, de ikke bruger. Så tager vi meget gerne imod.

Aflagt vasket sengetøj kan afleveres i parkens Billetsalg i uge 7. På forhånd tak for hjælpen.  

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Farvel til Richard og velkommen til Rasmus
01. maj 2024
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har fået ny direktør. Richard Østerballe har overladt stafetten til Rasmus Sebasti…
Nu kan du opleve nil-letjer
30. april 2024
Når man kører på safarituren rundt i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, vil man fremover kunne opleve parkens nyeste…
Børneshow: Onkel Reje
30. april 2024
Lørdag den 11. maj byder GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA endnu engang på et underholdende sjov for hele familien, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.