Åbent i dag: 10-17

Nilgai rykker til vinterlogi

10. december 2021
Vinterens kommer sender GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs nilgaiflok på midlertidigt vinterophold.

Med udsigt til flere måneder med kulde og frost har dyrepasserne i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA netop gennemført en af vinterens faste opgaver; at rykke parkens nilgaier fra deres anlæg til midlertidigt ophold i et af parkens større staldanlæg.

- Denne type asiatisk antilope er ikke så hårdføre, når det kommer til kulde, og de kan ikke tåle langvarige frostperioder. Så vi kan ikke lade dem gå ude hele året sammen med yakokserne, som de deler anlæg med. Derfor er vi nødt til at flytte dem til et midlertidigt vinterlogi af hensyn til dyrene, fortæller GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs dyrlæge, Ditte-Mari Sandgreen.

En rolig flytning
Flytningen foregår ved, at dyrepasserne genner flokken samlet op i en transportvogn.

- Det plejer at foregå stille og roligt, så det er kun nødvendigt, at et par dyrepassere hjælpes ad med at genne dyrene ind i vognen, fortæller dyrlægen.

Vognen kører så fra det store udendørs anlæg til en stald, hvor nilgaierne får lov at være over vinteren, tilføjer Ditte-Mari Sandgreen:

- De har stadig mulighed for at komme ud dagligt, da vi prioriterer frisk luft til alle dyr. Men de kan simpelthen ikke holde varmen, hvis ikke de også har adgang til en lun stald det meste af døgnet. 

Ny stald på tegnebrættet
Flytningen har været fast rutine i flere år – først da nilgaierne gik i et anlæg ved området P1, og også nu hvor de er rykket til et anlæg mellem områderne P2 og P3.
Men det er dog på tegnebrættet at lade dem være i samme område året rundt.

- Nilgaierne har en stald ved deres nuværende anlæg, som de benytter sæsonen igennem. Men vi kan ikke bruge den over vinteren, da den ikke er opvarmet. Så vi er ved at se på mulighederne for at bygge en ny stald i tilknytning til nilgaiernes anlæg.  Det vil betyde, at de kan blive der året rundt.

Når vinteren er overstået, og vi ikke længere får frostdage i Danmark, rykker dyrepasserne nilgaiflokken tilbage til anlægget. Indtil da må yakokserne nyde, at de har hele området for sig selv.

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Farvel til Richard og velkommen til Rasmus
01. maj 2024
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har fået ny direktør. Richard Østerballe har overladt stafetten til Rasmus Sebasti…
Nu kan du opleve nil-letjer
30. april 2024
Når man kører på safarituren rundt i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, vil man fremover kunne opleve parkens nyeste…
Børneshow: Onkel Reje
30. april 2024
Lørdag den 11. maj byder GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA endnu engang på et underholdende sjov for hele familien, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.