Åbent i dag: 10-17

Odder i karantæne

10. september 2021
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs hanodder Salvador er blevet sat i karantæne. Senere på året skal han flytte fra parken og til en zoologisk have i Brasilien.

- Hallo dyrepassere, nu har jeg lukket kæmpeodderen i kassen.

Dyrepasser Mia Emdal kalder parkens andre dyrepassere, dyrlæge og biolog over radioen. Hun har netop lukket kæmpeodderen Salvador fra flokken og ind i en transportkasse. Og udenfor stalden står flere klar til at hjælpe med at fragte den tunge kasse fra kæmpeoddernes anlæg til en karantænestation.

- For at gøre flytningen så rolig for Salvador som muligt, har vores faste odderdyrepasser ladet ham lære kassen at kende på egen hånd. Og efter at have set den an i lidt tid, gik han selv gik i den. Nu skal han så i karantæne i minimum 30 dage, hvilket er et krav, før han kan sendes til Brasilien, forklarer biolog og kurator i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.

I midlertidig karantæne
Kæmpeodderen Salvador skal sendes til Aquário de São Paulo i Sao Paolo i Brasilien, hvor han skal bidrage med nogle gener, som vi har en del af i Europa, men som er meget unikke i den sydamerikanske population.

- For at kunne sende ham afsted, kræver det sundhedstjek og karantæne i mindst 30 dage, så vi er sikre på, at han ikke risikerer at medbringe sygdom fra Europa til Sydamerika. Det er vi dog ikke så bekymrede for, da vi har en høj sundhedsstatus her i parken. Men det er simpelthen en sikkerhedsprocedure, der skal overholdes, fortæller Kim Skalborg Simonsen. 

Anden udsendelse til Sydamerika
I parken er der indrettet et midlertidigt anlæg, som Fødevarestyrelsen har godkendt som karantænestation. Her skal Salvador være i den næste tid, før han kan komme på rejse til Brasilien.

- Vi har tidligere sendt vores kæmpeodderhan Coco til Argentina, hvor han er med i et genudsættelsesprojekt i naturen. Det er en lang rejse, når man skal fra Givskud til Sydamerika. Men det gik rigtig fint for Coco, og det satser vi også på, at det gør for hans yngre bror Salvador. 

Endnu er der ikke fastsat en endelig afrejsedato for den unge kæmpeodder.

 

 

 


 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Farvel til Richard og velkommen til Rasmus
01. maj 2024
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har fået ny direktør. Richard Østerballe har overladt stafetten til Rasmus Sebasti…
Nu kan du opleve nil-letjer
30. april 2024
Når man kører på safarituren rundt i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, vil man fremover kunne opleve parkens nyeste…
Børneshow: Onkel Reje
30. april 2024
Lørdag den 11. maj byder GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA endnu engang på et underholdende sjov for hele familien, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.